Med landinger på over 24.000 tons i uge 16 er fiskeriet efter blåhvilling i fuld gang under Færøerne. Vi ser nærmere på de aktuelle fangster, rådgivningen fra Havstovan og den historiske betydning for fiskemelsindustrien. Det summer af liv i de færøske havne i disse dage. De store pelagiske trawlere trækker enorme mængder blåhvilling op fra dybet, og det er ikke bare fisk, de henter hjem – det er råmaterialet til en af Færøernes mest succesfulde eksportvarer: fiskemel og olie.
Massive landinger i Fuglafjørður og Tvøroyri
I sidste uge har det været en særdeles travl uge, især for modtageanlæggene i Fuglafjørður. Her har flåden leveret massive mængder til blandt andet Havsbrún og Pelagos:
- Christian í Grótinum førte an med en imponerende last på 3.000 tons.
- Fagraberg landede 2.300 tons direkte til Havsbrún.
- Vestmenningur og Birita bidrog med henholdsvis 2.200 tons og 1.900 tons.
- Også fartøjer som Borgarin (1.700 tons), Jupiter (1.200 tons), Norðingur (1.100 tons) og den grønlandske Polar Ammassak (1.500 tons) har haft godt fiskeri og er straks gået retur til felterne.
Længere mod syd, i Tvøroyri, har aktiviteten været tilsvarende høj hos Varðin Pelagic. Her landede Finnur Fríði 1.540 tons, mens Tróndur í Gøtu og Arctic Voyager fulgte efter med henholdsvis 1.430 og 1.300 tons blåhvilling. Selv i Skagen i Danmark kunne man mærke det færøske fiskeri, da Gøtunes landede en stor last på 3.000 tons i det nordjyske.
Havstovan og den biologiske rådgivning
For fiskeriet ved Færøerne spiller Havstovan (Færøernes Havforskning) en central rolle. De arbejder tæt sammen med det internationale havforskningsråd, ICES, for at sikre, at det massive udtag af blåhvilling sker på et bæredygtigt grundlag. Selvom blåhvillingen er kendt for store naturlige udsving i rekrutteringen, har rådgivningen i de senere år ligget på et historisk højt niveau. Havstovans monitorering er afgørende, da blåhvillingen migrerer over store områder, hvilket gør de færøske farvande til et strategisk knudepunkt, når stimerne vandrer mod nord og vest.
En historisk drivkraft for industrien
Betydningen af blåhvilling kan ikke overvurderes, når man ser på den færøske fiskemelsindustri. Historisk set har landingerne lagt fundamentet for virksomheder som Havsbrún i Fuglafjørður. Siden fabrikken blev grundlagt i 1966, har den været en hjørnesten i lokalsamfundet og en global spiller inden for foderproduktion til havbrug. I dag er Færøerne i verdenseliten, når det kommer til at udnytte hele fisken til højkvalitetsfoder. Mens de pelagiske fartøjer henter de store mængder, ser vi også andre dele af flåden klare sig godt; trawleren Steintór landede således 130.000 pund (primært blålange) vest for Færøerne, og Akraberg vendte hjem fra Barentshavet med 1.300 tons fisk og ensilage.
Udfordringen med kyststatsaftaler
Selvom de biologiske anbefalinger fra Havstovan er klare, er den politiske virkelighed kompleks. Fordelingen af blåhvillingen mellem kyststaterne (Færøerne, Norge, EU, Island og Grønland) mangler fortsat en fuldstændig international aftale. For de færøske fiskere og industrien på land er stabilitet dog nøgleordet. Blåhvillingen er ikke blot en fisk; det er en industri, der holder hjulene i gang i de færøske fjorde.
