Danske fiskere har igennem de seneste år haft stor gavn af den strukturstøtte, som EU tilbyder via forskellige ordninger. Det har været medvirkende til, at dansk fiskeri i dag er et rentabelt og økonomisk bæredygtigt erhverv, der bidrager positivt til samfundsøkonomien både nationalt og – ikke mindst – lokalt og regionalt.
Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at der er tale om strukturstøtte. Det vil sige, at der er tale om midler, der kan bruges til at omlægge gældende strukturer – fx sammensætningen af fiskerflåden i Danmark.
EU fastlægger krav
Det er EU, der fastlægger de rammer og krav, der lægger til grund for, at fiskere kan søge om støtte og dermed også, om fiskerne i sidste ende kan modtage strukturstøtte til deres fiskeri.
Hvem der får del i strukturstøtten, og hvor meget de får i støtte, bliver alene afgjort af de danske myndigheder – i realiteten NaturErhvervstyrelsen – på baggrund af de kriterier og krav, der bliver fastlagt i EU. Danmarks Fiskeriforening har med andre ord ingen indflydelse på, hvilke fiskere der modtager støtte eller ej.
Kriterier og krav til støtte varierer, men det er et gennemgående krav for støtte via EU, at virksomhederne skal kunne fremvise et overskud over de seneste tre regnskabsår. Det betyder, at EUs strukturstøtte til fiskeriet bliver målrettet fartøjsejere, der har en sund økonomi for deres virksomhed, så støtten også har et fremadrettet sigte – nemlig at understøtte fartøjer, der har et potentiale for at fortsætte og bidrage positivt til samfundsøkonomien og udviklingen indenfor erhvervet. Og igen er det krav, som bliver fastlagt af EU.
