Direktør Jenny N. Brast fra brancheorganisationen Danske Maritime bruger store ord som, »fuldstændigt omsonst og tenderende til det vanvittige,« omkring Forsvaresministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der nu har indført et ekstra krav om skibe i udbud.
Krav der reelt udelukker danske værfter fra i det hele taget at byde ind på Statens nybygnings-opgaver.
Det er Nordjyske.dk der har sat fokus på dette danske paradoks, hvor Staten, med vores fælles pengepung, sender milliardstore ordre på nybygninger af skibe videre til udenlandske værfter, uden skyggen af chance for de danske værfter at byde ind.
Alene sidste år 2017, betød denne praksis, at ordre for trekvart milliard kroner gik danske værfters næse forbi og Staten, vores alle sammens husholdningskasse, ved samme lejlighed gik glib af ikke mindre end 300 millioner kroner i skatteindtægter.
Listen over danske skibe bygget i udlandet er lang. Se blot listen her fra brancheorganisationen Danske Maritime:
- 4 patrulje- og forsyningsbåde til Siriuspatruljen lægges hos det finske værft Weldmec Marina.
- 18 små miljøfartøjer går til det finske værft Lamor Corporation.
- 11 lodsbåde til DanPilot, som er en selvstændig offentlig virksomhed under Erhvervsministeriet. kontrakten går til det estiske værft Baltic Workboats AS.
Blandt nyere, lignende eksempler er, at Naturstyrelsen i 2015 valgte at købe brugte skibe i England i stedet for at bygge nye i Danmark. Skibene ligger i dag i Svendborg og er aldrig kommet i brug, fordi de ikke kan godkendes, oplyses det fra Danske Maritime.
Danmark gør modsat andre EU-lande
Denne praksis har fået Danmarks største nybygningsværfts direktør op af stolen. Direktør Knud Degn Karstensen fra Karstensens Skibsværft i Skagen undre sig over, at mens andre EU-lande sender deres skibsordrer direkte til hjemmelige værfter, fortsætter Danmark ufortrødent med at sende sine skibe i EU-udbud og med en ny regel, ydermere reelt afskærer danske værfters mulighed for at byde ind på opgaverne.
Som eksempel fremhæver direktøren Forsvarets udbud af et nyt miljøskib, der netop med den nye regel har afskåret det nordjyske værft fra at byde ind på opgaven, da Forsvaret ikke efter reglen har fundet Karstensens kvalificeret til opgaven. Trods den kendsgerning, at det nordjyske værft både har kompetencen og er konkurrencedygtige nok til opgaven. »Vi bygger masser af nye skibe hvert år og bygger langt mere komplekse skibe end det her, så vi kan sagtens klare opgaven,« forklarer direktøren overfor Nordjyske.dk og henviser til en opgørelse fra Danske Maritime, om andre landes måde at sikre egne værfter deres nybygningsordre:
- I Norge skal kystvagten have nye skibe, og staten har besluttet, at det skal ske på et norsk værft som et udviklingsprojekt. Det norske forsvar har strategiske beredskabsaftaler med norske selskaber, som skal leve op til krav bl.a. om norsk majoritetsejerskab.
- I Sverige blev nye lodsbåde bygget som et nationalt udviklingsprojekt, ligesom 18 patruljefartøjer til en værdi af 400 mio. SEK i juli 2017 er bestilt hos svenske værfter uden et EU-udbud.
- I Finland er det i juni 2017 besluttet at bruge 1,2 mia. euro på fire nye korvetter og at placere kontrakten hos det nationale værft Rauma Marine Constructions uden EU-udbud.
- I Storbritannien har staten tilrettelagt et vedligeholdelsesprogram, som placerer ordrer hos de britiske værfter for at opretholde kapacitet. Briternes krigsskibe kommer aldrig i udbud.
Dette er både absurd og tankevækkende. Læs på Nordjyske.dk hvorledes Danmark fortsat sender skibsordre for milliarder til udenlandske værfter.
