Da Danmark tabte fisken, fik vi ondt i ryggen
Nikolaj Kirk filosoferer lidt over det faktum, at Danmark er en fiskeri-nation, og med over 7.300 kilometer kystlinje, så forstår man godt hvorfor fiskeriet har været så betydningsfuldt. Det er måske også derfor, at Danmark har EU’s største og mest alsidige fiskeri.

Da Danmark tabte fisken, fik vi ondt i ryggen

Nikolaj Kirk, fritænker men måske også bedre kendt som dansk kok, kogebogsforfatter og tv-vært og her på det seneste med i DR-udsendelserne »Nak og Æd« med Jørgen Skouboe. Filosoferer lidt over det faktum, at Danmark er en fiskeri-nation, og med over 7.300 kilometer kystlinje, så forstår man godt hvorfor fiskeriet har været så betydningsfuldt. Det er måske også derfor, at Danmark har EU’s største og mest alsidige fiskeri.

Sæsonens fisk, torsken får i den anledning et par ord med på vejen, sammen med en direkte opfordring til de folkevalgte om at få mere fokus på fiskene.

Om dette skriver Nikolaj Kirk først, at torsken er en eftertragtet fisk, med lyst kød, neutral smag og en fast og fin konsistens. Den kendes på den lange skægtråd, overbiddet og sidelinjen. Ryggen og siderne er ofte gråbrune eller grågrønne med brune, gule eller rødlige pletter. Bugen er hvidlig. Den lever hovedsageligt af muslinger, krebsdyr, orme og andre fisk (sild, lodde og tobis).

Til nytår koger vi den. Mange får en oplevelse af overkogt fisk og mange har skrækkelige mareridt om kogt torsk, knastør og med fiskeolie hængene ud af dyret i munden.

Det skyldes nok ikke vores kyststrækning, vores fiskeri eller vores historie med fiskene. For når man kigger ned i tallene, så spiser vi danskere omkring 40% af alle vores ferske fisk, fordelt på laks, torsk, rødspætter, og derefter arter som sild og makrel. Omkring 20 procent af al fisk i EU, landes af danske fiskere, og det gør os til Europas største fiskeri-nation. Vi og skotterne er også dem i EU, der har det mest alsidige og brogede fiskeri.

Men Danskerne spiser bare for lidt fisk
Det underlige er bare, at når vi kigger videre, så spiser vi danskere alt for lidt fisk. Og går vi bare tilbage til 1980, så var der over 1100 fiskehandlere i Danmark, hvor der desværre i 2010, kun er 288 tilbage i hele landet.

Presset, prisen og uvidenheden, har banket fisken tilbage. Det giver blandt andet udslag i, at selv om vi er en fiskenation og har et stort udbud, så spiser vi utroligt lidt fisk.

Man undrer sig over hvorfor fisk ikke bliver taget mere seriøst i det daglige måltid. De er både sunde og gode for os.

I supermarkeder finder man fisk pakket i plastik bakker med en vådserviet i bunden. Etiketterne skriver om frisk fisk, imens man ser en lille skipper-båd på klistermærket udenpå. Men Hey, hvem har ikke åbnet sådan en bakke og oplevet stanken af »gammel« fiskefilet.

Hvor er mødet med de helt friske fisk? Hvor er udbuddet af alle de arter vi har, alene i saltvand er der over 220 forskellige arter. Vores møde med fisk er gået fra fiskebutikker med stolte håndværkere, knust is og glinsende fisk, til et fag, der er blevet banket år tilbage. Ja, næsten så meget at fiskehandlerne i store dele af landet helt er forsvundet.

Nu står vi så tilbage med disse fabriksskårede fileter, i plastikbakker, med vådservietter, og de reklame-smarte klistermærker. Vi står tilbage med lille Ole, som slet ikke ved noget om fisk, men derimod bare arbejder på time i supermarkedet, alt imens han studerer Cand merc. på Universitetet.

Alt imens står tusindevis af mennesker og åbner sjasket, sjappet og uhørt dårlige og absolut ikke frisk fisk fra plastikbakker.

Det undrer mig, at vi ikke gør op med dette, kræver at vores fiskebutikker kommer tilbage. Vores fiskehandlere burde sidde på første række til landskampe, de burde hyldes og blive båret frem. Kun når vi igen får fiskehandlerne tilbage, begynder vi at opnå et fiskekøkken med friske fisk, med et stort varieret udvalg og masser af knust is.

Vi må erkende at magthaverne bør begynde at tage tabet fiskehandlerne seriøst og igen begynde at tale fiskefaget op. Vi mangler at de folkevalgte gør det attraktivt, at være fiskehandler.

Vi mangler i det hele taget, at torsken ikke bare koges til ukendelighed nytårsaften, men at vi igen rejser vores fiskefaner og retter ryggen, samler de små både, skaber stolthed, kvalitet, og får fiskene ud af de rædsomme plastikpakket ildelugtende bakker. Så kære folkevalgte, fisk er Danmarks rygrad. Pt. har Danmark ondt i ryggen – hvad har I tænkt jer at gøre?

 

Skriv et svar

Luk menu