I Marine Ingredients Denmark – ja faktisk i fiskeindustrien i det hele taget – har vi set meget frem til lanceringen af Concitos nye klimadatabase. En detaljeret og videnskabeligt funderet database over klimaaftrykket af 500 danske fødevarenumre talte direkte ind i fiskeindustriens dagsorden. Her har man i årevis haft fokus på af minimere klimaaftryk og slået på tromme for, at fisk er en både sundere og mere klimaeffektiv kilde til proteiner end andre kødprodukter.
Derfor stod skuffelsen mål med forbavselsen, da Concitos database blev offentliggjort og påstod, at opdræts-laks har et klimaaftryk på 9,11 CO2e pr kg, svarende til 50% mere end de 6,01, som Københavns Universitet i deres metastudie fra 2020 »Klimaaftryk fra fiskeopdræt i akvakultur, IFRO Udredning« konkluderer på baggrund af ni andre studier (se tabel nedenfor).
Adspurgt om Concitos beregninger siger den ene af de to forfattere til rapporten, Rasmus Nielsen »Vi kan umiddelbart ikke genkende de tal de (Concito red.) når frem til, og undrer os også. Hvis man sammenligner med Sintef analysen fra 2020 er det kun forarbejdet laksefilet transporteret til Paris i lastbil, der kommer i nærheden af Concitos estimat. Det ser derfor ud som om de både har inkluderet forarbejdning, transport med mere i deres opgørelse.«
Når man dykker længere ned i Concitos database på opdrætslaks, fremgår det, at Concito tager udgangspunkt i, at fiskemel udgør 52% og fiskeolie 23% af klimaaftrykket i forarbejdningen, der i sig selv udgør cirka 85% af det samlede klimaaftryk. Soja udgør til sammenligning kun 10% af klimaaftrykket (se tabel nedenfor).
Concito, Fiskemel, Opdrætslaks
Heller ikke her harmonerer Concitos database med Københavns Universitets store metastudie, hvor de skriver at »Konventionelt foder forårsager en CO2-e-udledning på 1.400 kg per ton foder«. Selv hvis de tre ingredienser, fiskemel, sojamel og fiskeolie, rent faktisk udgjorde 85% af klimaaftrykket i forarbejdningsledet, ville klimaaftrykket aldrig komme i nærheden af de 9,11 CO2e pr kilo.
Ydermere har fodersammensætningen i akvakulturfoder ændres sig markant, fra hovedsageligt at bestå af fiskemel og fiskeolie, til i dag primært at bestå af vegetabilske ingredienser. Årsagen til denne udvikling er, at den voksende akvakulturindustri har skabt en stigende efterspørgsel på fiskemel og fiskeolie, hvilket har medført højere priser. I IFRO-udredningen kan man desuden læse, at de studier der medregner klimaeffekten af afskovning kommer frem til, at klimaaftrykket for fiskemel er fire-fem gange så lavt som soja (Silva et al., 2017).
Virkeligheden er, heldigvis, at opdrætsfisk både klimamæssigt og sundhedsmæssigt er et godt alternativ til bøffen eller koteletten. Eller som Københavns Universitet skriver i deres konklusion:
- At laks og ørred opdrættet i akvakultur er en relativt klimaeffektiv fødevareproduktion på linje med vildtfangede demersale arter som torsk.
- At laks og ørred fra akvakultur udleder relativt mindre CO2-e end kylling, svin, kvæg og lam.
- At effektiviseringsmulighederne inden for akvakultur er større end for andre animalske fødevareproduktioner, da sektoren er relativt ny sammenlignet med de traditionelle landbrugssektorer. Dette gælder specielt for anlæg, som anvender nyere former for teknologi som modeldambrug og RAS-anlæg
