Boris’s valgsejr udfordre fiskerne – for briterne vil have deres vand og fisk tilbage

Inden man glæder sig alt for meget over de konservatives og Boris Johnsons valgsejr ved det britiske parlamentsvalg, hvor de sikrede sig et absolut flertal og dermed også kontrollen over det britiske Underhus, ser ud til det kun er slutningen på begyndelsen af Brexit.

Selvom det allerede er aftalt, at hele 2020 bliver en overgangsperiode på uændrede vilkår, kommer de kommende forhandlinger mellem Storbritannien og EU til at foregå i et ikke tidligere set hæsblæsende tempo de næste 11 måneder.

27 EU-lande skal også komme overnes

Men 27 EU-landes enighed om et forhandlingsforslag, kan også trække tiden unødigt ud, hvis nu ikke man lige kan enes om dét forslag som EU-Kommissionen og chefforhandler Michel Barnier fremlægger til februar. En gennemgang og enighed her blandt de 27 meget forskellige EU-lande, kan godt trække ud et par måneder og når / hvis det går igennem. Ligeledes skal der i den anden ende af tidslinjen, i givet fald bruges mindst to måneder til at ratificerer en eventuelt handelsaftale, så reelt snakker vi kun om et halvt års effektive forhandlinger mellem skilsmisse-parterne.

Op til 70 procent af fiskene i britisk farvand, bliver i dag fanget af andre fiskere end briterne selv og med udmeldinger fra britiske fiskere og politikere, som alle ønsker britiske fisk og farvande tilbage til Storbritannien, hvor EU fiskerne omvendt ønsker fortsat, fri og uhindret adgang til disse fisk og farvande, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, hvor svære forhandlingerne kan blive mellem EU og briterne.

Når man ikke en samhandelsaftale med Storbritannien inden året udgang, og man istedet skal skilles i et »No Deal scenarie«, vil det være en katastrofe for dansk fiskeri. 40 procent af fiskeriets samlede fangster hentes i dag i britisk farvand, og for industrifiskere er det i gennemsnit 70 procent.

Rækkeviden af en kuldsejlede forhandling, vil også få uoverskuelige følger ned langs den jyske vestkyst, hvor fiskernes landinger i øjeblikket sikre i tusindvis af arbejdspladser rundt om i havnene og ved auktionshusene samt ikke mindst ved fiskemelsfabrikkerne. Følgeindustrien i disse havne vil også gå en usikker fremtid i møde. Det drejer sig især om skibsværfterne, servicefagene, de lokale håndværkere samt underleverandører.

Danske fiskeres adgang til britisk farvand skal sikres

Det sker bedst via en EU-aftale, der samtidig sikre briterne adgang til EU-markedet. Håbet ligger derfor hos EU’s chefforhandler Michel Barnier, der igennem hele 2017 og 2018 har prioriteret en fiskeriaftale med Storbritannien højt. En aftale der giver europæiske fiskere adgang til britisk farvand og fisk under betingelser, der skal forhandles. En adgang her giver naturligvis modsat også adgang for britiske fiskeprodukter til EU.

Alt skal gå efter planen

Alt kan stadigvæk ramle, for først skal Europa-Parlamentet ratificerer Brexit-aftalen under en samling i Strasbourg midt i januar, således Storbritannien kan udtræde af Det europæiske fællesskab natten til lørdag den 1. februar 2020. Derefter skal EU chefforhandlerens mandat i det videre forhandlingsforløb med Storbritannien aftales og godkendes. Specielt den face i forhandlingerne hvor de fremtidige relationer mellem EU og Storbritannien aftales og hvorledes de skal fungere i fremtiden, bliver spændende at følge, sammen med forhandlingerne om de økonomiske forhold som spås at blive endnu svære end selve exit-forhandlingerne har været indtil nu. Flere EU eksperter, der har fulgt forhandlingsforløbet mellem EU og Storbritannien er ude med, at ingen i hele verden tror på, at man med den relativ korte tidshorisont til at forhandle en handelsaftale på plads, inden overgangsordningen udløber ved udgangen af 2020, kan lade sig gøre. Det kræver et mindre mirakel. Så Boris Johnsons tro på det umulige, om at få en fremtidig aftale på plads inden årets udgang, virker mildest talt for optimistisk, nærmest grænsende til det utopiske. For det er ikke kun en handelsaftale, det er også forhold som uddannelse, transport, forsvar, sikkerhedspolitik samt terrorbekæmpelse og meget andet og mange andre områder der også skal forhandles på.

Så selvom Storbritannien gennem et langt EU-liv har fulgt reglerne, er netop ønsket fra Storbritanniens side, om et brud med EU-regelsættet kædet sammen med en fortsat nem adgang til det indre marked, uden at følge alle regler, måske det største problem. For det gør forhandlingerne om frihandelsaftaler langt mere komplekse og tidskrævende. Eksempelvis tog handelsaftaler med Japan og Canada henholdsvis fem og syv år at få forhandlet på plads og underskrevet.

Men uanset hvad og på trods af alt, er sagaen om Brexit meget, meget langt fra at være overstået.