Fiskeriminister Jacob Jensen (V) vil arbejde for hurtigere udbetaling – men EU-godkendelse og aftalekreds kan blive afgørende
Presset på fiskeriet i Østersøen og Kattegat vokser. Torskebestanden er historisk lav, kvoterne er barberet ned, og politisk besluttede forbudszoner mod bundslæbende redskaber lægger yderligere pres på flåden. Spørgsmålet om fremrykkelse af ophugningsstøtten er derfor blevet et centralt tema på Christiansborg – senest rejst af danmarksdemokraternes fiskeriordfører Kristian Bøgsted (DD) over for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V).
Klart spørgsmål fra Kristian Bøgsted (DD)
I spørgsmål nr. 473 (Alm. del) til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg går Kristian Bøgsted direkte til sagen:
»Ministeren har om ophugningsstøtten i fiskeriaftalen udtalt, at det vil tage 2 år, før der kan udbetales støtte. EU-reglerne giver mulighed for ophugning ved dokumenteret overkapacitet i flåden, og der kan, med den nuværende tilstand for torskebestanden, kvotesituationen og de politisk besluttede begrænsninger i Kattegat, ikke herske tvivl om, at der i dag er en betydelig overkapacitet af fartøjer. Vil ministeren i lyset heraf redegøre for, om ministeren vil arbejde for, at der udbetales ophugningsstøtte hurtigere end de 2 år, der er lagt op til«
Spørgsmålet er stillet på baggrund af den alvorlige situation i de indre farvande, hvor mange fartøjer i dag reelt mangler et økonomisk bæredygtigt grundlag for videre drift.
Ministeren henviser – men åbner døren
I sit svar på spørgsmål 473 henviser ministeren til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 452. Her fremgår det, at der i aftalen om »En ny kurs for dansk fiskeri« er afsat 70 mio. kr. til en ophugningsordning.
Ministeren skriver blandt andet i sit svar:
»I aftalen om »En ny kurs for dansk fiskeri« er der afsat 70 mio. kr. til en ophugningsordning, som blandt andet skal medvirke til at reducere den forventede overkapacitet, som følge af kommende forbudszoner mod bundslæbende redskaber. En ophugningsordning kan etableres, når det er konstateret, at der er for mange fartøjer til for få kvoter, og EU-Kommissionen har godkendt ophugningsordningen. Implementering af aftalen, herunder implementeringshastighed og konkret udmøntning af midler, drøftes i aftalekredsen.«
Samtidig anerkender ministeren ønsket om tempo:
»Jeg anerkender DFPO’s ønske om at fremrykke ophugningsordningen, og jeg er enig i, at støtten til ophugning skal udmøntes absolut hurtigst muligt, hvilket jeg også har orienteret aftalekredsen om.«
Og det mest centrale signal i svaret:
»Der arbejdes derfor på at fremrykke tidsplanen med henblik på at etablere en ophugningsordning inden udgangen af 2026. Det endelige tidspunkt for etablering vil dog som nævnt afhænge af godkendelse fra EU-Kommissionen.«
Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ifølge ministeren indledt dialog med EU-Kommissionen om mulighederne for at etablere en ordning, der også tager højde for den trawlfrie zones forventede reduktion af fiskerimuligheder.
Realiteterne i Østersøen og Kattegat
For fiskerne i Østersøen og Kattegat er situationen ikke teoretisk – den er daglig virkelighed. Løbende kvotereduktioner, svigtende torskebestande og nye restriktioner har skabt en situation, hvor mange fartøjer reelt er fanget mellem faldende indtjening og stigende usikkerhed.
Branchen – med Danmarks Fiskeriforening (DFPO) i spidsen – har længe argumenteret for, at overkapaciteten allerede er dokumenteret gennem den faktiske kvotesituation og de politiske beslutninger om lukkeområder.
Derfor har ønsket været klart: Fremryk ophugningsordningen, så de fiskere, der ønsker at forlade erhvervet, kan gøre det på en ordentlig og økonomisk forsvarlig måde – og så den resterende flåde får bedre balance mellem kapacitet og kvoter.
Vurdering: Ord er ikke nok
I fiskeriet bliver ministerens udmelding modtaget med forsigtig optimisme – men også med en klar forventning om handling.
At der nu arbejdes på en fremrykning til inden udgangen af 2026, ses som et skridt i den rigtige retning. Men for mange fartøjsejere er tidshorisonten stadig kritisk. Hver sæson med lave kvoter og begrænsede muligheder slider på både økonomi og mandskab.
Budskabet fra havnene er entydigt
Hvis der politisk er truffet beslutning om markante indgreb i fiskeriet, må tilpasningen af flåden følge med i samme tempo. Ellers risikerer man konkurser og værdiforringelse frem for en planlagt og værdig afvikling.
Spørgsmålet er nu, om dialogen med EU-Kommissionen og drøftelserne i aftalekredsen kan omsættes til konkret handling – hurtigt nok – for fiskerne i Østersøen og Kattegat er det ikke et spørgsmål om to år eller ét år – det er et spørgsmål om overlevelse.




















