Et nyt Kystkulturcenter på Nordhavnen i Helsingør er på tegnebrættet. Den tidligere havnechefbolig skal danne ramme om formidling af kystfiskeri, udstillinger, samarbejde med Øresundsakvariet og administration af økologisk fiskemærkning.
Men inden dørene overhovedet er åbnet, har projektet sat gang i en principiel debat om repræsentation.
For nu melder Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) sig på banen og ønsker at blive en del af centret.
Hvem repræsenterer kystfiskeriet?
Det er Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) med formand Søren Jacobsen i spidsen, der har stillet forslaget om at etablere et »Center for Kystkultur« i den tomme havnechefbolig.
Planen er, at FSK skal stå for driften – men DFPO, som er landets største fiskeriforening, mener, at centret bør have en bredere repræsentation.
»Vi hilser alle initiativer velkomne, men synes, at der skal være en diversitet i sådan et center,« siger næstformand i Danmarks Fiskeriforening, Allan Buch, til Helsingør Dagblad.
Ifølge DFPO repræsenterer FSK ikke fiskerne fra Gilleleje – den havn, der i dag er det centrale omdrejningspunkt for landinger og auktioner i Østdanmark.
»Vi går ud fra, at det bliver et center, der skal repræsentere hele landet og ikke kun det lokale i Øresund. Som minimum Gilleleje, der har stor betydning for fiskeriet på Sjælland,« siger Allan Buch.
Mere end mursten
Striden – hvis den udvikler sig til en – handler ikke kun om lokaler og drift. Den handler nok mere om, hvem der fortæller historien om kystfiskeriet.
FSK har en forenings-profil med fokus på skånsomt fiskeri og økologisk mærkning. DFPO repræsenterer et bredere udsnit af erhvervsfiskeriet – herunder fiskerne i Gilleleje, som i dag står for størstedelen af landingerne i området.
Spørgsmålet er derfor, om centret skal være et lokalt formidlingsprojekt med en tydelig FSK-profil eller istedet et bredt repræsentativt center for hele det østdanske fiskeri.
Politisk opbakning – og politisk balance
Planerne om kystkulturcentret har allerede opbakning fra Helsingør Kommunes økonomi- og erhvervsudvalg. Byrådet skal drøfte projektet og det videre forløb.
Netop den politiske opbakning gør repræsentationsspørgsmålet vigtigt. Hvis centret etableres med kommunal støtte og ambitioner om national relevans, kan det blive vanskeligt at se bort fra landets største fiskeriforening og fra de fiskere, der holder liv i fiskeauktionen i Gilleleje.
DFPO har samtidig åbnet for muligheden for at bidrage – også økonomisk – hvis foreningen får indflydelse på centrets udformning.
Risiko for konflikt – eller mulighed for samarbejde?
Der er endnu ikke tale om en åben konfrontation. Tonen fra DFPO er afmålt, men budskabet er klart: Centret bør være bredt forankret.
Meget afhænger nu af, hvordan projektet organiseres. Et samarbejde med repræsentation fra både FSK, DFPO og eventuelt forskningsmiljøer som DTU Aqua kunne samle projektet og give det større legitimitet.
Omvendt kan en model, hvor én organisation alene står for driften uden bred repræsentation, skabe unødig intern splittelse i en branche, der i forvejen er under pres.
En større fortælling
Der er i dag få aktive kystfiskere tilbage i Øresund. Gilleleje er det klare tyngdepunkt for fiskeriet i Østdanmark. Derfor handler sagen i sidste ende om mere end foreningspolitik. Den handler om, hvordan fiskeriet i Østdanmark skal præsenteres for offentligheden – og hvem der skal have ordet, når historien om kystkulturen fortælles.
Kystkulturcentret kan blive et samlingspunkt for fiskeriet. Men det kræver, at det opleves som fælles – og ikke som én organisations projekt. De kommende politiske drøftelser i Helsingør kan derfor vise, om projektet bliver et samlende initiativ for hele det østdanske fiskeri – eller startskuddet til en ny intern debat om repræsentation og retning.
