Den socialdemokratiske Regering og dens støttepartier til venstre for midten i dansk politik, sendte i går bekendtgørelsen om trawlforbuddet i Bælthavet i høring – det vækker harme i fiskerikredse.
Som konsekvens af dette, vil man fra Fiskeriforeningens side nu undersøge, om der kan være tale om en ekspropriationssag, når man lukker områder, som fiskerne lever af at fiske i – uden en faglig begrundelse.
Som en kommentar til Regeringens og dens støttepartiers bekendtgørelse om trawlforbud i Bælthavet, siger Allan Buch, formand for Bælternes Fiskeriforening til Fodevarewatch.dk, »Når Staten fra den ene dag til den anden sætter folk fra bestillingen uden nogen som helst faglig begrundelse, så mener vi, der er tale om ekspropriation. De mennesker det her handler om, står jo tilbage i en ulykkelig situation, hvor deres levebrød er blevet taget fra dem. Det er simpelthen ikke i orden. Derfor vil vi nu undersøge om de berørte fiskere har krav på ekspropriation.«
Langt størstedelen af de fisk der landes fra Bælthavet, kommer fra trawlfiskeriet. Omvendt er det kun ca. 10 procent af arealet i Bælthavet der fiskes med trawl, her står det øvrige fiskeri for resten – 90 procent af Bælthavet.
Af samme grund får det ikke Fiskeriforeningen til at række armene i vejret i begejstring, tværtimod skaber forbuddet dybe panderynker og en del bekymrede miner. For fiskerne er overordentligt utilfredse og skuffede, med dette trawlforbud, som man indfører uden der er belæg eller dokumentation for om det overhovedet virker.
Der er frist for at indgive høringssvar til bekendtgørelsen mandag den 31. oktober 2022.
