Bekendtgørelsen om trawlforbuddet i Bælthavet er nu sendt i høring, og det vækker harme i DFPO, der nu spår store økonomiske konsekvenser for det lokale fiskeri og kystsamfundene omkring.
Regeringen og dets støttepartier har mandag den 3. oktober sendt en bekendtgørelse i høring, som omhandler trawlforbuddet i Bælthavet, som man vedtog i forbindelse med finansloven for 2022.
Set i fiskerperspektiv, så lander aftalen som man kunne frygte og man lægger derfor et endnu større pres på fiskeriet omkring Fyn og øerne, der i forvejen slås med forurening og kvotereduktioner samt lukkeperioder og stigende brændstofpriser m.m.
Udfordringerne omkring forbuddet mod trawl i Bælthavet får følgende ord med på vejen af formanden for Danmarks Fiskeriforening PO Svend-Erik Andersen, der i Fiskeritidende.dk har følgende kommentar til den socialdemokratiske Regerings trawlbekendtgørelse:
»Forbuddet er et stort slag mod fiskeriet og landdistrikterne, og mine tanker går til de fiskere, der i dag har fået en fyreseddel. Det er et kæmpe tab for Danmark, at vi nu må vinke farvel til erhvervsfiskeriet fra Fyn og øerne. For mig er det helt uforståeligt, at politikerne er gået så vidt,« siger formanden for Danmarks Fiskeriforening PO.
Han peger samtidig på, at trawlfiskeriet tegner sig for ca. 80 procent af de fisk, der landes i de mindre havne på Fyn og øerne. Og uden disse mængder fisk fra det lokale trawlfiskeri kommer de fiskeri-relaterede erhverv på Fyn og øerne til at lukke, da der ikke landes tilstrækkeligt fisk til, at havneinfrastrukturen kan holdes i gang.
Formanden kalder det et »Grønt« bluff-nummer
Man bør hæfte sig ved, at trawlfiskeriet i Bælterne i dag er meget begrænset og kun foregår i cirka 10 procent af det samlede Bælthav. Selv biologerne og eksperter fra DTU Aqua, forklarer at forbuddet ikke kommer til at styrke fiskebestandene i disse områder trods et trawlforbud, da iltsvind kombineret med de igangværende klimaforandringer, er hovedårsagen til de problemer der opleves i Bælthavet i dag.
Derfor er det svært for formanden, at se dette trawl-forbud som andet en symbolpolitik. »Det er komplet uforståeligt,« siger formanden Svend-Erik Andersen videre, »at man tager det absolut mest vidtgående redskab i brug og lukker fiskeriet med trawl i Bælterne, når biologerne klart siger, det ikke kommer til at gavne fiskebestandene. Jeg mener, man sagtens kunne have fundet en løsning, der både sikrede bedre beskyttelse af Bælterne og plads til fiskeriet. I stedet står vi nu med et trawlforbud, der lukker fiskeriet, drejer nøglen om på de små fiskerihavne og som ikke løser problemerne i havmiljøet, Det er på alle måder en ulykkelig situation,« understreger fiskeriformanden.
Formanden bakkes op af formanden for Bælternes Fiskeriforening
»For virkeligheden er,« påpeger Allan Buch i Fiskeritidende.dk, »at der er problemerne med det store iltsvind, som man ikke løser ved bare at lukke fiskeriet – Det er direkte dobbeltmoralsk, at politikerne med den ene hånd lukker fiskeriet og med den anden hånd tillader sandsugning og klapning af havneslam i Bælthavet. Vi får ikke et bedre havmiljø, hvis ikke man snart tager fat over en bred kam og løser de problemer, der virkelig betyder noget for havmiljøet,« siger Allan Buch, formand for Bælternes Fiskeriforening til fiskeriets avis.
Omvendt mener Allan Buch, at der kan være tale om en ekspropriationssag, når man lukker de områder, som fiskerne lever af at fiske i uden en faglig begrundelse. For som han siger, »når staten fra den ene dag til den anden sætter folk fra bestillingen uden nogen som helst faglig begrundelse, så mener vi, der bør være tale om ekspropriation. De her mennesker det her handler om står jo tilbage i en uafklaret situation, hvor deres levebrød er fjernet fra dem. Det er simpelthen ikke ordentligt. Derfor vil vi nu undersøge om de berørte fiskere har krav på ekspropriation, kommer det bestem fra Allan Buch, formanden for Bælternes Fiskeriforening
Der er frist for at indgive høringssvar til bekendtgørelsen senest mandag den 31. oktober 2022.
