Fuldstændigt som det danske, foregår det svenske erhvervsfiskeri for langt den overvejende dels vedkommende med bundtrawl. Det er lige fra muslingefiskeriet i den Botniske Bugt, til det demersale fiskeri langs kysten samt jomfruhummerfiskeriet på Vestkysten af Sverige og til rejefiskeriet, der i alles tilfælde ikke findes økonomisk bæredygtige alternativ til trawlfiskeriet.
Det skriver Sveriges største erhvervsfiskerblad »Svenssons Nyheter« og understreger, at et forbud mod svensk bundtrawl, vil udslette svensk fiskeri. Det samme kan man sige om det danske erhvervsfiskeri, hvis politikerne får held af at indføre et sådant forbud – generelt.
Et forbud mod bundtrawl (demersalt), vil endegyldigt betyde afslutningen på fiskerinationen, skriver det svenske erhvervsblad. Et fiskerierhverv der ellers igennem generationer har været livsnerven og den økonomiske ballast langs kysterne og de mindre samfund her.
Det svenske fiskeriblad skriver videre, at et forbud mod bundtrawl ville endegyldigt betyde, at næsten alt svensk erhvervsfiskeri ville forsvinde. Det eneste, der ville være tilbage, er det pelagisk fiskeri, som fisker med flydetrawl oppe i vandsøjlen og langt ude på de store oceaner.
Den svenske venstre-radikale avis ETC med en rød-grøn politisk profil, har i en artikel skrevet, at EU skal tage stilling til et muligt bundtrawlforbud, i beskyttede områder i EU’s farvande.
Avisen mener, at hvis dette forslag skulle gå igennem og blive fuldt gennemført og implementeret i Sverige, ville det slå det svenske rejefiskeri og dele af det svenske krebsefiskeri ud. Hovedsageligt det småskala- og kystnære rejefiskeri i det nordlige Bohuslän, men også størstedelen af det resterende rejefiskeri. Også småkrebsfiskeriet i det nordlige Bohuslän ville blive hårdt ramt.
Tvivlsomme argumenter mod trawlfiskeriet
Her henviser Svensson’s nyheder til, at ETC referance til en undersøgelse omkring kuldioxid, i høj grad er pseudovidenskab som helt mangler relevans. Især til det europæiske fiskeri – det er simpelthen ikke videnskabeligt belæg for disse påstande endnu. Vores viden, omkring kuldioxiden (Co2’en) ved havbunden, der skulle frigives ved bund-trawling, er endnu ikke af en sådan karakter, at man med sikkerhed kan sige det når atmosfæren. Derfor kan det ikke bruges som argument mod demersalt bundtrawl.
Sammenligningen mellem landbruget og bundtrawlfiskeriet
Det svenske Verdensnaturfonden WWE’s fiskeri-ekspert Inger Melanders sludder i ETC om trawlere og skove står for hendes egen regning. En udmelding der kom efter EU-Kommissionen’s forslag om at indføre trawlforbud i beskyttede havområder i EU’s farvande.
Svensson’s laver her en sammenligning med en anden fødevareproduktion, nemlig mellem landbrug og bundtrawl-fiskeriet
»Dyrkning af korn, oliefrø, rodfrugter med mere kræver, at jorden pløjes og harves hvert år. Når markerne grønnes, sprøjtes de med gift og overhældes med kunstgødning. De fleste af de planter og dyr, der lever på agerbruget, er for en stor dels vedkommende udslettet og flere og flere dør hvert år,« skriver Svensson videre.
De fortsætter med, at bundtrawl har en lignende effekt – men at det ikke betyder en lige så stor arts-udryddelse eller lige så stor trussel mod biodiversiteten som det moderne landbrug har. Derudover forklarer Svensson, at landbruget også anretter stor skade på fiskebestandene i havene ved udvaskning af gødning og dermed forårsage eutrofiering (en overgødskning af havområder med plantenæringsstoffer, især nitrat og fosfat).
Bundtrawl og de beskyttede havområder
Men ingen ønsker at udskamme eller forbyde landbrug. Derfor bør bundtrawl / demersalt fiskeri behandles på samme måde som landbruget. Svensson’s henviser til at beskyttede områder på land generelt ikke bruges til intensivt landbrug, hvilket også betyder, at bundtrawl heller ikke skal have lov til at fiske i de beskyttede havområder. Men problemet her er, at mange flere beskyttede områder ikke ville være blevet til uden samarbejdet med fiskeriet, hvor der er givet seperat tilladelelse til moderat trawling i de beskyttede havområder. Et fiskeri der kun er tilladt, da der kun fiskes i områder med lav beskyttelsesværdi. Omvendt er bundtrawl helt forbudt i havområder med høj beskyttelsesværdi.
Ny forhandling om de beskyttede områder med fiskeriet
Hvis et forbud mod bundtrawl (demersalt) skal gennemføres i fuld skale, bør forhandlingerne med fiskerne fra Bohuslän og Halland samt erhvervsfiskeriet formentlig gå om. For der er forventligt et behov for at reducere størrelsen af flere af de marine fredede områder. Her tænkes der især på de beskyttede havområder ved Bratten og Kosterhavet, men også for Gullmarsfjordens’s, så rejefiskeriet her ikke helt forsvinder.
Svensson’s skriver til slut, at det kun er disse tre havområder der i praksis bliver berørt af problemet.
