4.752 tons kvælstof fandt den 3. februar 2016 vej udi Lillebælt og lagde dermed store dele af bæltet øde efter storbranden og det efterfølgende udslip fra Dan Gødning AS i Fredericia.
Som en ringe trøst, mener myndighederne at den store gennemstrømning af vand i bæltet, vil sørge for at sprede kvælstoffet ud i farvandene omkring. Dvs problemet er ikke lokalt begrænset, men bredt ud så endnu flere bunddyr og fisk samt fauna kan få »glæde« af det store kvælstofudslip.
Følgerne af dette katastrofale udslip af Kvælstof til Lillebælt, svarer til den samlede årlige udledning fra alle Landbrug og Byer langs Lillebælt, totalt set. Så Lillebælt er under et stadigt stigende og kontinuerligt pres på miljøet og biodiversiteten.
Iltsvind og algeboom
Livet i Lillebælt har efter ulykken ændret sig radikalt og det var da også én af årsagerne til, at initiativet omkring Konferencen »Hjælp Lillebælt«, der foregik i Kolding, var skubbet i søen af et lokalt netværk af småbåds-fiskere, der med samlingen ville sætte fokus på Lillebælt’s store udfordringer. For der er næsten ingen fisk tilbage i Bæltet.
Du kan læse artiklen i FiskerForum.dk »STORE MÆNGDER KVÆLSTOF HAR LAGT LILLEBÆLT ØDE«
Selvom enigheden er stor når samtalen drejer sig om forureningen, så deler vandene sig mærkant herefter, for mens nogle påpeger, primært erhvervs- og fritidsfiskerne, at havmiljøet er presset af blandt andet næringsstoffer og skadelige miljøgifte, så går andre som biologer og grønne »bevar mig Vel-organisationer« over i den anden grøft og tæller bundslæbende redskaber med til problemet.
Det påfaldne i dette udsagn omkring bundslæbende redskaber (red. trawl) fra miljøorganisationerne er, at der på mødet ikke blev nævnt bundslæbende redskaber, men efterfølgende på de sociale medier, havde der på Miljø- og Fødevareministeriets facebook-side indsneget sig følgende sætning og under overskriften; »NATUREN I HAVET HAR DET SKIDT – Miljøminister Lea Wermelin var i dag i Kolding for at se på et minivådområde og deltage i en konference om naturen under overfladen i Lillebælt. For havmiljøet er presset af bl.a. udledning af næringsstoffer, miljøskadelige stoffer og fiskeri med bundslæbende redskaber.
Lyt til fiskerne for engang skyld
Hvorfor nu det, for ingen trawlere med respekt for sig selv, trawler i et område med sten og rev, men udelukkende på ren havbund, hvor fiskeriet foregår på betryggende vis og uden skader på bunden. Hvordan kan man i det hele taget drage trawl og iltsvind sammen – det må biologerne og de grønne »Bevar mig vel-organisationer« kunne redegør for. For almindelige fiskere er der absolut ingen sammenhæng med trawl og iltsvind. Tværtimod oplever fiskerne, at gentagne ganges fiskeri over et område, istedet giver flere fisk og større udbytte.
Men det er selvfølgelig praktisk fiske-erfaring og tæller ikke i en teoretisk beskrivelse af fiskeriet, som kan lyde som her i Analyser af Hollandske overvågningsdata for den sydlige del af Nordsø. Citat: Analyser af relationen mellem diversitet/miljøkvalitets-mål og fiskeri-tryk viser, i lighed med de danske Nordsødata, at såvel diversitet som miljøkvalitet falder signifikant med stigende fiskeritryk. Diversitetsmål og DKI viser de tætteste korrelationer til fiskeritrykket med P < 0.0001 (alle) med R2 = 0,72 for Shannon, R2 = 0,68 for Margalefs artsrigdom (D), og R2 =0,64 DKI og R2 = 0,60 for artsantal (S). Derimod er der en ringe korrelation mellem fiskeritrykket og individantallet (R2 = 0,08) og AMBI (R2 = 0,0006).
Det kan alle jo godt forstå, nogle vil efterfølgende sige selvfølgelig og derfor, mens andre igen bare siger GAB – iøvrigt et citat fra en videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 256 udgivet i 2018.
Det er måske ikke så sært, at biologer og fiskere taler forbi hinanden, da biologernes sprog tilsyneladende har forladt denne moder jord for altid, for at begive sig hen hvor ingen helt forstår eller gider ordlyden i disse rapporter. Derfor kan de kun ses som eksperternes og biologernes egne interne konkurrence om at udgive så mange rapporter som muligt og i flest mulige naturfaglige og naturvidenskabelige tidsskrifter. Det er der sikkert også langt flere penge i.
Men få diskussionen tilbage på sporet, så Lillebælt også i fremtiden kan blive et sted for fisk, fugle, dyr med frodig vegetation på havbunden.
