De færøske partrawlere Hamranes og Breiðanes, landede i sidste uge en last på 200,000 pund til Hvalba, overvejende sej, som de havde fisket ud for Færøerne. Skipper og besætning betegner fiskeriet som værende tilfredsstillende og de tog straks tilbage til fiskeriet efter losningen.
Fine hellefisk-landinger i Tórshavn
Garnskibet Thor landede i ugens løb en last på 17,1 tons i Tórshavn, hvoraf 11 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31 kr. Lasten var vurderet til 405.200,00 kr., som de havde fisket i 7 dage vest for Færøerne. Lineskibet Havbúgvin fra Sørvági, landede 18,2 tons, heraf 7,9 tons hellefisk, som havde en kilopris på 30 kr. Lasten var her vurderet til 348.993,00 kr., som de havde fisket i 10 dage ud for Færøerne og fiskeriet har været rigtig fint på denne tur.
Partrawlere lander guldlaks i Klaksvík
Den mindre trawler Fiskaklettur, landede 18,7 tons til Klaksvík, heraf flere torsk, som havde en kilopris på ca 15 kr. Lasten hos den mindre trawler fra Tórshavn, var vurderet til 290.774,20, hvilket var resultatet af et fiskeri på 7 dage ved Færøerne. Partrawlerne Vestmenningur og Skoraberg landede i ugens løb en last på 500.000 pund guldlaks, som de havde fisket ud for Færøerne. De landede fangsten til Kósina i Klaksvík, og tog straks tilbage på fiskeriet, straks efter landingen.
Rødspætter og torsk blev landet i Leirvík
Den mindre trawler, og søsterskib til Fiskaklettur landede i ugens løb en last på 19 tons fisk i Leirvík, heraf var 6,6 tons rødspætter, som havde en kilopris på 22,26 kr. Lasten var vurderet til 323.571,40 kr.m som de har fisket i 7 dage på denne tur, og fiskeriet har været tilfredsstillende. Den mindre trawler Búgvin landede en last på 16,2 tons, ligeledes til Leirvík, heraf var 4,5 tons torsk, som opnåede en kilopris på 15,02 kr. Lasten var vurderet til 268.881,60 kr., som de havde fisket i 7 dage ud for Færøerne og fiskeriet har været godt på denne tur.
Islandsk fartøj lander makrel til Pelagos i Fuglefjord
Det islandske fiskefartøj Margreth, landede 950 tons makrel til Pelagos i Fuglefjord. Dette er den første landing af makrel, som fabrikken i Pelagos har taget i mod i 2016. Straks efter landingen, tog fartøjet atter på fiskeri.
Færøsk linefartøj tager til Østgrønland
Lineskibet Kambur fra den lille færøske bygd Strendur på øen Eysturoy, tog i ugens løb til Østgrønland, hvorfra de skal fiske de kommende måneder. De tog først til Kollefjord, for at provianterer og hente andre forsyninger ombord, hvorefter de sejlede videre til Østgrønland. Der er 16 mand med ombord på fryseskibet Kambur.
Frossen makrel landet i Holland
Næraberg har landet en last på 2800 tons helfrossen makrel i Holland, efter et rigtig godt fiskeri. Efter losningen i Holland, tog skibet direkte tilbage til Færøerne for blandt andet at få andet udstyr ombord, før de igen tog tilbage til makrelfiskeriet.
Makrel til Island
Grønlandske Polar Nanoq landede 540 tons makrel på Island, som de har fisket i grønlandsk farvand. De har haft et rigtig fornuftigt fiskeri på denne tur, og straks efter landingen tog de tilbage på fiskeri efter makrel. Polar Nanoq fryser fangsten ombord.
Nordsøsild landet i Tyskland
Danske Ruth fra Hirtshals, landede 900 tons sild i tyskland, efter et godt fiskeri i Nordsøen, og straks efter losningen i Tyskland, tog de da også afsted efter flere sild i Nordsøen.
Rejer landede i Norge
Færøske Hovborg landede i sidste uge en fuld last rejer i Norge. De har fisket 5 uger på turen og inden de igen satte kursen ud efter, bunkrede de olie og fik nyt mandskab ombord.
FiskerForum.dk