Den vigtige Brexitaftale mellem EU og Storbritannien, ligger nu i hænderne på Premierminister Theresa May, der nu selv har taget styringen i forhandlingerne med EU, sammen med den nye Brexitminister Dominic Raab som stedfortræder.
De seneste par måneder har en særlig enhed under premierministeren spilet en stadig større rolle i Brexitforhandlingerne og med Theresa May´s udmelding har hun nu officielt formaliserede dette skifte. Tidligere var det den nu afgående Brexitminister David Davis der havde forhandlingsretten. En opgave som Theresa May nu selv har overtaget.
Forhandlingerne er inde i en både vigtig og en meget afgørende fase, hvor Brexitaftalen gerne skulle være på plads senest til EU-topmødet i slutningen af oktober måned, hvis aftalen overhovedet skal gøre sig nogen forhåbninger om at blive blive stadfæstet inden briterne officielt forlader EU den 29. marts 2019.
Premierministerens overtagelse af Brexitforhandlingerne skal ses i lyset af de seneste ugers uro i regeringspartiet. Først med Brexitminister David Davis afgang og derefter Udenrigsminister Boris Johnson´s. Begge ministre var modstandere at Theresa May´s bløde EU-kurs i forhandlingerne, som de mener er alt for eftergivende. De ønskede en hårdere kurs. Nyhedsbureauet Bloomberg skriver videre, at man på den baggrund må forvente yderligere uro i det konservative regeringsparti.
Kilde: Bloomberg og DR.dk FiskerForum.dk