Mange fiskere har bemærket at skarven er steget i antal de senere år, og med stigningen følger en uheldig påvirkning af fiskebestandene i de områder hvor skarven samles.
Påvirkningen af det kommercielle fiskeri kan være alarmerende, da fiskerne i disse områder, må se langt efter et rentabelt fiskeri, da fisk og yngel forsvinder proportionelt med antallet af skarv.
Den svenske forsker fra Det svenske Landbrugsuniversitet, Maria Ovegård afslører i sin doktorafhandling, at det primært er aborre og karper, der er i tilbagegang, hvor skarven holder til og hun foreslår, som første skridt til at komme skarvproblemet til livs, at skræmme fuglene væk.
Baggrunden for dette forslag, skal ses i lyset af, at en fuldvoksen skarv alene kan konsumerer ca. 500 gram fisk om dagen, fortrinsvis mindre fisk og yngel. I Doktorafhandlingen skriver Maria Ovegård videre, at antallet af skarv er steget voldsomt langs kysterne i Sverige og i flere andre europæiske lande.
Forskningen i flere lande har tidligere mere omhandlet spørgsmålene om, Hvad, hvornår og hvor meget de enkelte fugle har spist, og ikke så meget om »predations effekterne« på fiskebestandene. Afhandlingen bekræfter at der er en effekt, både hos fiskebestandene samt ved fiskeriet.
I afhandlingen fra Maria Ovegård, kommer hun ind på, at det overvejende er yngel og mindre fisk skarven har som sit fortrukne fødevalg. Større fisk tillader den »gamle« fugl, at svømme videre, men ikke nok med det, så er skarven kendt som en generalist og ikke én der udelukkende går efter bestemte arter, men som istedet har et bredt fødevalg, så en art ikke pludseligt spises op. Dog risikerer udsat yngel af samme art og størrelse, at blive udryddet, spist og slugt og ende i maven på den sultne skarv, når de krydser dens farvand.
Antallet af skarv er de senere år fladet en smule ud, hvilket den svenske forsker mener skyldes de begrænsede føderessourcer der er i det kystnære. Og på spørgsmålet om hvorledes man kan afhjælpe problemerne med fiskeriet, kommer den svenske forsker med følgende forslag:
- Skarvkoloni bør ikke ligge ved fiskeopdræt og dambrug
- udsætning af fisk bør ske i områder hvor skarven ikke har sit jagtdomæne
- skræmme skarv med laserlys eller menneskelig tilstedeværelse
- beskytte de mindre fisk med skjulesteder under overfladen
- beskyttelse med masker over vandet.
- jagt på skarven.
Maria Ovegård siger videre, at sådanne foranstaltninger ikke kan løse alle konflikter, der er mellem interessegrupperne, men hun mener det er et skridt i den rigtige retning. En større viden og kontrollerede forskningsprojekter i større skala, kunne også bidrage med mere indsigt i hvorledes skarven påvirker fisk, fiskeriet og miljøet generelt.
Læs »The interactions between cormarants and wild fish populations« her. (engelsk) Maria Ovegård fra Sveriges Landbrugsuniversitet.
