Regeringens planer om CO2-afgifter, reduceret landbrugsareal og strammet fiskeri møder kritik, mens eksperter advarer om en global fødevarekrise inden for det næste årti eller to.
Danmarks fødevareproduktion står midt i en transformationskamp. På den ene side vil regeringen omstille landbruget gennem CO2-afgifter og krav om mere skov, biodiversitet samt kraftige begrænsninger i fiskeriet.
På den anden side varsler eksperter som Philip Lymbery, at verden står over for en fødevarekrise inden for de næste ti til femten år, det skriver Altinget.dk Debat blandt andet om i artiklen »Dyster advarsel: Om 15 år kan vi være i krig om at få mad på bordet«
Dette rejser et vigtigt spørgsmål: tager Danmark de rigtige beslutninger i en tid med øget usikkerhed om fødevareforsyningen?
Philip Lymbery, der er global direktør for den internationale organisation »Compassion in World Farming«, formand for europæiske dyrevelfærdsorganisationers talerør, medlem af FN’s rådgivende fødevaresystempanel og forfatter til flere kritiske bøger om moderne landbrug, fremhæver, at både økologisk og regenerativt landbrug kan bidrage til løsningen, men at det ikke hjælper, hvis de to tilgange modarbejder hinanden. »Det er nødvendigt at skalere begge typer landbrug op, hvis vi skal sikre både klima, natur og fødevarer,« siger han.
»Økologisk og regenerativt landbrug« handler om to forskellige retninger inden for bæredygtigt landbrug, som begge ønsker at forbedre jorden, miljøet og fødevaresystemet – men de gør det på lidt forskellige måder, og derfor opstår der diskussion om, hvilken vej der er den »rigtige«.
Han peger samtidig på, at industrielt landbrug og intensivt dyrehold er en stor drivkraft bag faldende biodiversitet, forurening og klimaudledninger.
Men han advarer mod at afvikle produktionen:
- Landbrug: Danmark må som minimum bibeholde nuværende produktionsniveauer, hvis vi skal kunne håndtere en kommende global fødevarekrise.
- Fiskeri: (red.) Det samme kunne siges om Fiskeriet, som minimum bør det bibehold nuværende produktionsniveau, hvis vi også her skal kunne håndtere en kommende global fødevarekrise..
Samtidig er det danske fiskeri under pres. Regeringen planlægger lukkeperioder og trawlforbud i Bælthavet og dele af Kattegat samt yderligere restriktioner i Natura 2000-områder. Der er også igangsat undersøgelser, som kan gøre trawlforbudene permanente. Det vil reducere mulighederne for kommercielt fiskeri betydeligt i de berørte områder – skønsmæssigt kan det betyde en reduktion på op mod 15-20 procent af trawlfiskeriet, afhængig af hvilke arter og områder, der rammes. Konsekvensen er ikke blot økonomisk for fiskere, men kan også påvirke Danmarks samlede fødevareforsyning.
Regeringens CO2-afgiftsplaner, der skal indføres i 2030, møder samtidig skepsis. Lymbery ser CO2-afgifter som et værktøj, ikke et mål i sig selv. Han understreger, at omstillingen skal handle om at reformere landbruget til et natur- og klimavenligt system – med færre dyr på mindre plads og jordbrug, der ikke udpiner jorden eller frigiver CO2.
EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har foreløbigt afvist at implementere CO2-kvoter på landbrugsområdet, og flere EU-lande er tilbageholdende. Det betyder, at Danmark står relativt alene med ambitionerne, mens verden står over for risiko for mangel på helt basale fødevarer.
Samtidig viser tallene, at mindre danske landbrug er forsvundet, mens stordrift vokser. Særligt svineproduktionen kritiseres for at være industriel. Lymbery understreger, at det ikke handler om at pege fingre, men om at sikre, at alle landmænd hurtigt bevæger sig mod bæredygtige løsninger.
I en tid, hvor politiske beslutninger kombineres med klimaforandringer, biodiversitets-trusler og globale fødevarekriser, stiller eksperter et meget vigtigt spørgsmål: Er det nu, vi skal nedlægge fødevareproduktion og begrænse fiskeriet, eller skal vi sikre, at Danmark både kan bidrage til klimamålene og samtidig bevare sin rolle som fødevareproducent?
Philip Lymbery slår fast: »Landbruget (red. fiskeriet) er en del af løsningen, men vi må handle hurtigt, intelligent og pragmatisk – uden at skabe en fødevareknaphed, som ingen i sidste ende vinder på.«
