I årevis har man været i tvivl. Nu viser en ny undersøgelse, at fisk lider længe, når de dør og forskere efterlyser nu mere humane metoder.
I mange år har forskere diskuteret, om fisk kan føle smerte. Mange har ment, at de blot reagerer instinktivt, uden en egentlig bevidst oplevelse af lidelse. Men en ny international undersøgelse vender op og ned på denne opfattelse.
Ifølge forskerne bag studiet kan regnbueørreder føle intens smerte i omkring ti minutter, når de dør ved kvælning – en almindelig metode ved både fangst og slagtning. I nogle tilfælde kan lidelsen vare helt op til 22 minutter.
»Resultaterne viser klart, at fisk ikke bare dør stille, men oplever en langvarig og intens smerte, når de fratages ilt,« lyder det i rapporten fra Scientific reports
Bedre metoder kan spare fisk for lidelse
Forskerne har også undersøgt alternativer som elektrisk bedøvelse eller hurtig aflivning med slag. Konklusionen er, at disse metoder – hvis de udføres korrekt – kan forhindre hundredvis af minutters unødig smerte pr. fisk. Og det til en meget lav omkostning.
»En enkelt dollar kan i princippet spare op til 1.200 minutters smerte. Det viser, hvor meget der er at vinde ved at ændre praksis,« skriver forskergruppen bag studiet.
Også sild lider i stor stil
Regnbueørrederne er ikke de eneste. En dansk-svensk undersøgelse fra 2024 viste, at næsten al sild fanget med pelagisk trawl døde under fangstprocessen – 96 procent allerede inden de nåede dækket. Resten viste tegn på alvorligt stress.
I en anden rapport fra »Investigating the effects of pelagic trawling on the welfare of Atlantic herring (Clupea harengus)«
Rapporten konkluderer her, at pelagisk trawl giver alvorlige problemer også for silds velfærd
I en undersøgelse af de atlanterhavs-sild, der blev fanget med pelagisk trawl i Nordsøen viste, at metoden havde store konsekvenser for fiskenes helbred og overlevelse.
Forskerne undersøgte næsten 500 sild fra fangster i 2021 og 2022 og målte både ydre skader, blodværdier og reflekser.
Resultaterne var markante: 96 procent af sildene var allerede døde efter trawling og pumpning. Selvom kun få fisk havde synlige ydre sår, mistede de i gennemsnit 95 procent af skællene, hvilket ødelægger hudens naturlige beskyttelse og gjorde det svært for silden at regulere salt- og væskebalancen i kroppen. Samtidig viste blodprøver tegn på alvorlig stress, herunder høje niveauer af stresshormoner og omfattende ødelæggelse af de røde blodlegemer.
Forskerne peger på, at både længere trawltider og store fangstmængder forværrede situationen. Samlet set tyder undersøgelsen på, at høj dødelighed skyldes en kombination af stress, skader på kroppens beskyttende funktioner og trængsel under fangsten.
Studiet understregede, ifølge forskerne, behovet for bedre metoder, hvis fiskeriet skal tage hensyn til sildens velfærd fremover.
Fiskens smerte – et overset problem
Resultaterne rejser svære spørgsmål for både fiskeriet og forbrugerne. For hvis fisk føler smerte på niveau med andre dyr, er der behov for en ny debat om, hvordan vi fanger og slagter dem.
»Vi har længe vidst, at dyr på land skal behandles humant. Nu kan vi ikke længere ignorere, at det samme gælder fisk,« siger forskeren Albin Gräns fra Sveriges Lantbruksuniversitet.
Kritiske spørgsmål til forskningen
Selvom nye studier peger på, at fisk føler smerte, rejser det flere spørgsmål:
Smerte eller refleks?
Har fisk egentlig en bevidst oplevelse af smerte – eller er deres reaktioner blot instinktive?
Hvordan måler man smerte?
Kan forskere overhovedet konkludere noget sikkert, når fisk ikke kan udtrykke sig?
Er humane metoder realistiske?
Kan man i praksis bruge elektrisk bedøvelse eller slag på millioner af fisk, fanget i ét trawl?
Naturens vilkår
Fisk i havet dør ofte på brutale måder – hvorfor skal fiskeriet så måles med andre standarder?
Økonomi og interesser
Er der en risiko for, at krav om nye metoder primært skaber et marked for nyt dyrt udstyr?
Kan vi overhovedet gøre det bedre?
Spørgsmålet er uundgåeligt: Kan vi som fiskere og forbrugere overhovedet gøre noget for at mindske fiskens lidelser?
Forskerne peger på, at det ikke er uden betydning, hvordan vi fanger og håndterer fiskene. Kortere trawltider, mindre fangstmængder og hurtigere aflivning kan gøre en reel forskel for dyrevelfærden i havet. Samtidig er der stigende fokus på at udvikle nye teknologier, som kan gøre fangstmetoderne mere skånsomme.
Men i sidste ende handler det også om os som forbrugere. Vi kan vælge at støtte fiskerier og producenter, der tager ansvar for fiskevelfærd og efterspørge løsninger, hvor smerten forkortes mest muligt.
For én ting står klart: Vi kan næppe helt undgå, at fisk lider, når de tages ud af deres naturlige miljø. Spørgsmålet er, om vi som samfund er villige til at gøre mere for at forkorte den smerte, vi påfører dem.
Problemet kan ikke helt sidestilles med Landbrugets måde af aflive på.
I landbruget er der ret præcise regler for, hvordan dyr skal slagtes – netop for at minimere smerte og lidelse. Dyrene må ikke slagtes uden at være bedøvet først. Her er de mest almindelige metoder:
- Kvæg (køer, tyre, kalve) – De bliver typisk bedøvet med en boltpistol (et hurtigt slag mod hjernen, der gør dyret bevidstløst). Umiddelbart efter bedøvelsen bliver halsen skåret over, så dyret dør hurtigt af blodtab.
- Svin: – Svin bedøves oftest med kuldioxid (CO₂-gas), hvor de indånder gassen og bliver bevidstløse, inden de slagtes. I nogle tilfælde bruges elektrisk bedøvelse.
- Får og geder: – De slagtes på samme måde som kvæg – med boltpistol til bedøvelse og derefter afblødning.
- Fjerkræ (høns, kalkuner osv.): – De bedøves typisk elektrisk – enten ved at deres hoveder føres gennem et elektrisk vandbad, eller ved at hele dyret udsættes for elektrisk strøm, som gør dem bevidstløse. Nogle steder bruges også gas (CO₂ eller argon).
Fælles for alle dyrearter er, at bedøvelse er et lovkrav i EU (og dermed Danmark), så dyrene ikke må være ved bevidsthed, når de slagtes. Anderledes stiller reglerne sig for fisk og skaldyr.




















