Fiskeristyrelsen bekræfter, at danske fiskere nu kan fiske i norsk farvand. Husk at ansøge, hvis du ikke står på listen
Den bilaterale fiskeriaftale mellem Norge og EU for 2023 er nu endeligt afklaret og det betyder, at Norge og EU er blevet enige om kvoteudveksling og adgang til at fiske i hinandens zoner, skriver det norske Handels- og Fiskeriministeriet i en pressemeddelelse fredag.
Forhandlingerne med EU har været i gang siden oktober.
I udvekslingsaftalen har EU fået en torskekvote i Barentshavet på 9.150 tons.
Tilsvarende oplyser oplyser den danske Fiskeristyrelse, at fra og med lørdag den 18. marts er det muligt for danske og andre EU-fartøjer at få adgang til fiskeri i norsk zone, ligesom norske fartøjer har adgang til fiskeri i EU-zone.
- Danske fartøjer, der med udgangen af 2022 havde adgang til fiskeri i norsk zone, har med aftalens indgåelse nu adgang til fiskeri i norsk zone.
- Fartøjer, der ikke havde adgang til fiskeri i norsk zone med udgangen af 2022, skal ansøge om adgang til fiskeri i norsk zone. Ansøgningen skal sendes til tilladelse@fiskeristyrelsen.dk. Fiskeri i norsk zone kan først påbegyndes, når ansøgningen er godkendt af de norske myndigheder.