Få kilometer syd for den nordligste spids af Jylland, ved Grenen der skiller Skagerrak og Kattegat, er Skagen Salmon i fuld gang med at færdiggøre et topmoderne fiskeopdrætsanlæg til laks. Men byggeriet er udfordret af den højkonjunktur der hersker indenfor for byggeriet, med lange leveringstider og priser på byggematerialer, der kun går én vej – opad.
Netop her, på toppen af det nordligste af Danmark, opfører Skagen Salmon et bæredygtigt saltvandsdambrug, hvor miljøaftrykket er minimalt. Det opnås gennem brug af en unik renseteknik, hvorved udledningsvandet renses for kvælstof, fosfor og organisk materiale før det udledes til havet igen. Anlægget har desuden stor fokus på brug af vedvarende energikilder.
Anlægget kommer til årligt at producere ca. 3.000 tons laks på en ny bæredygtig måde med brug af RAS-teknikken. De første salgsklare laks på ca. 4 kg vil forventeligt udgå fra anlægget i 2023.
Firmaet har en klar vision
Skagen Salmons vil være den mest attraktive udvikler af bæredygtige akvakulturanlæg i Danmark målt af forbrugere, miljøorganisationer, medarbejdere, samarbejdspartnere, myndigheder og finansielle samarbejdspartnere. Deres værdisæt handler om de fælles værdier i Skagen Salmon, der vil være bæredygtige og innovative, passionerede og ambitiøse. Værdierne udtrykker det, vi er, det vi står for og måden, vi gør tingene på. De tager hjertet med på jobbet og brænder igennem på fødevareproduktionen. Hvilket kommer til udtryk med en meget ambitiøst mål – hvor lysten til at vinde er større end frygten for at tabe.
Det 300 mio. kroner store fiskeprojekt har nu været i gang i snart halvandet år og vil når det hele står færdigt konkurrere både på pris og kvalitet, med de norske opdrætslaks i havet.
Direktør og medejer af det store lakseprojekt i Skagen, jens Petri Petersen siger til Fodevarewatch.dk, at Corona og priserne på byggematerialer er udfordrende, hvilket da også har rykket tidsplanerne en smule. Ejerskabet af det store laksebyggeri, foregår i samarbejde med det svenske fiskeselskab Astrid og Sustainable Food Invest, som adm. direktør Lars Hermes Olsen fra Nordic Seafood står bag. Ejergruppen har erfaringer fra andre lakseinvesteringer og ejer tilsammen også en tredjedel af opdrætsvirksomheden Danish Salmon i Hirtshals.