Dette paradoks har fået Marine Ingredients Denmark (MID) med Anne Mette bæk til at sende et brev til båade fiskeriminister Mogens Jensen, samt til medlem af Europa-Parlamentet Søren Gade. Her ønsker man at få klarhed over dét, som fiskerne oplever som et gevaldigt misforhold mellem hvad der rent faktisk findes af tobis i havet og til den minimumskvote man har fået tildelt.
MID skriver følgende:
Kære Mogens Jensen og Søren Gade
En række danske fiskere har netop henvendt sig til Søren Gade med et opråb om, at de oplever en manglende sammenhæng mellem den mængde fisk de finder i fiskeriet efter tobis og den tilgængelige kvote – først og fremmest i det såkaldte område 2.
Det er en velkendt udfordring, at man fra biologernes og fiskernes verden opfatter forekomsterne af fisk i havet forskelligt.
Vi er alle afhængige af et bæredygtigt fiskeri på et videnskabeligt grundlag, og det er en klar fælles interesse for fiskere, forarbejdningsindustri, biologer, forvaltere og politikere at sikre dette.
Fra fiskemelsindustriens side følger vi arbejdet med tilblivelsen af den videnskabelige rådgivning og fastsættelsen af fiskerimuligheder tæt. Fabrikkerne er helt afhængige af stabile tilførsler af råvarer fra danske og udenlandske fiskere, og ikke mindst tobis spiller en afgørende rolle for vores mulighed for at opretholde en dansk produktion af fiskemel og fiskeolie.
I dette års rådgivningsprocedure for tobis blev der i ICES foretaget en såkaldt »lyn inter benchmark«, hvor man for område 2 nedjusterede vægtningen af rekrutteringen med henvisning til en »retrospektiv ustabilitet« (red. historisk ustabilt) i rekrutteringsindekset. Man regulerede ikke på de øvrige relevante referencepunkter i rådgivningsmodellen (Blim, Bpa, Fcap) men justerede alene på rekrutteringsindekset. Justeringen af de øvrige referencepunkter blev udskudt til den regulære benchmark, som skal finde sted i 2021.
Et samlet erhverv satte allerede dengang spørgsmålstegn ved, at ICES uden varsel og uden fortilfælde, valgte at skrue på én faktor i modellen, men fastholdt de øvrige. Dette ikke mindst, fordi resultatet af det tobis-skrabetogt, der blev gennemført i efteråret 2019, viste det næstbedste rekrutteringsindeks i område 2, siden man indførte skrabetogter i 2005.
Dette års gode fiskeri i område 2 afspejler nu den høje rekruttering og derved de store forekomster af tobis og vi finder derfor, i lighed med fiskerne, at det er ærgerligt og uforståeligt, at man fra ICES side i år har valgt at nedjustere vægtningen af rekrutteringen, uden at ændre de øvrige referencepunkter, og at kvoten i område 2 derved blev reduceret.
Dette bør adresseres i den kommende benchmark af bestanden. På samme måde bør der også tages højde for, at der synes at være mere migration mellem område 1 og område 2, end antaget og vil opfordre til, at vi gør en fælles indsats for at komme af med den nuværende områdeinddeling, som ikke er velbegrundet, og som hindrer en optimal udnyttelse af bestanden.