De færøske garnbåde og mindre trawlere samt linekuttere har alle haft travlt med landinger af hellefisk og havtaske samt flere torske landinger til over en million.
Garnskibet Thor landede 9,3 tons i Tórshavn, hvoraf 8,8 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 32,- kr. Lasten var samlet vurderet til 283.200,00 kr., som var resultatet af et fiskeri på 5 dage ud for Færøerne. Den mindre trawler Skálafossur landede en last på 24 tons til Tórshavn, hvoraf 22,5 tons var havtaske, som havde en kilopris på 21,- kr. Lasten blev her vurderet til 483.000,00 kr. De havde fisket i 6 dage ud for Færøerne. Linekutteren Mýlingur landede i ugens løb en last på 10,2 tons til Tórshavn, hvoraf 9,9 tons torsk, som havde en kilopris på 18,25 kr. Lasten blev her vurderet til 183.382,00 kr., som de havde fisket i 3 dage vest for Færøerne. Lineskibet Sandshavið landede 86,7 tons til Tórshavn, hvoraf 40,9 tons var torsk, som havde en kilopris på 17,80 kr. De havde fisket i 10 dage, og lasten var vurderet til 1.150.664,10 kr., som var resultatet af et fiskeri vest for Færøerne. Lineskibet Havbúgvin landede også for over en million kroner fisk til Tórshavn. De landede 63,2 tons, hvoraf det meste var torsk, som havde en kilopris på 18,- kr. Lasten blev her vurderet til helt nøjagtigt 1.000.953,20 kr., som var et resultat af et fiskeri på 8 dage ud for Færøerne.