Det er Svend-Erik Andersen, der som formand for Danmarks Fiskeriforening i »Formanden har ordet«, går i rette med venstrefløjens miskreditering af dansk fiskeri og efterlyser tidligere tiders solidaritet med fiskerne og han advarer mod symbolpolitik, der risikerer at kvæle erhvervet. Han fremhæver fiskernes fortsatte kamp for et sundt havmiljø og behovet for en fælles indsats for at sikre fiskeriets fremtid. Dansk fiskeri skal ikke begrænses – men udvikles..
Formanden skriver: En gang var fiskeriet noget, alle var stolte af i Danmark. Venstrefløjens husorkester Røde Mor spillede sågar støttekoncerter til fordel for fiskerne i 70’erne, fordi vi fælles kæmpede imod forureningen af vores havmiljø. Vi fornemmer ikke helt den samme solidaritet fra venstrefløjen i dag.
Men vi kæmper stadig imod forureningen af vores havmiljø. Vi har stadig problemer med udledninger fra industrien og fra vores byer. Behøver jeg nævne PFAS, Cheminova og den internationale forurening af Østersøen? Vi har gjort opmærksom på det igen og igen.
Jeg har rost den grønne trepartsaftale for at være ambitiøs. Den kan forhåbentlig begrænse landbrugets udledninger af kvælstof, som især skader vores indre og kystnære farvande. Også det, har vi råbt op om i årevis. Omtrent sådan sagde jeg til politikerne i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg for et par uger siden. Ikke for at lægge ansvaret fra os i fiskeriet. Men for at minde om, at vi har en fælles opgave i at bevare dansk fiskeri.
Jeg mindede derfor om, at DFPO er Danmarks største organisation for kystfiskere. Og jeg håber, politikerne i de kommende forhandlinger om fremtidens fiskeri husker, at vores kystfiskere har udviklet et kompromisforslag til en ny kystfiskerordning for alle kystfiskere, så vi kan få ro og gode forhold på det område.
Men de skal også huske, at der ikke er et levedygtigt dansk fiskeri uden bundpåvirkende trawl i nogen forudseelig fremtid. Uden trawlfiskeri kan vi ikke udnytte de fiskerimuligheder, vi har i Danmark.
Kvoterne vil ikke blive fisket, erhvervet vil ikke overleve, og den europæiske fødevareforsyning vil ikke få leverancer fra Danmark – en af EU’s største fiskerinationer og førende på social og miljømæssig bæredygtighed.
Vi har brug for ›license to operate‹. Og for en bred accept i samfundet af, at vi høster af havets ressourcer på en ansvarlig og bæredygtig måde på almenvellets vegne. Også selvom det sker med en vis bundpåvirkning.
Vi skal have fiskeriinteresseområder, som Fiskerikommissionen også foreslår. Så kan vi fiske effektivt der, hvor vi fisker bedst. Områderne bør vi finde i fællesskab med myndighederne, så vi får maksimal naturbeskyttelse for pengene og maksimal udnyttelse af fiskerimulighederne. Det betyder også, at vi kan finde store områder i havet, hvor vi nu, og i fremtiden, lover ikke at påvirke havbunden.
Vi anerkender, at samfundet i dag har et forstærket krav om at se os over skulderen og forstå, hvad vi laver. Vores betingelser for kameraovervågning af fiskeriet i Kattegat er blevet opfattet som om, vi har noget at skjule. Det har vi ikke. Det kan vi jo konstatere, efter at 72 fartøjer i Kattegat nu har dokumenteret deres fiskeri i snart tre år. Men vi har brug for en fiskeripolitik, der giver mening.
Vi vil ikke have flere besværlige kontrol-lag, der lægger sig ovenpå dem, der var der i forvejen.
Vi ønsker en fiskeripolitik, hvor de danske fiskere får mere frihed under ansvar. Det vil vi fortælle mere om i det nye år. Vi håber at få opbakning til en ny tilgang, der både styrker dansk fiskeri, og som kan skabe en fornyet alliance mellem os og – især – det meningsdannende Danmark.
Heldigvis er der i tiden en ny erkendelse af, at de fødevareproducerende erhverv har stor betydning for vores grundlæggende forsyningssikkerhed. Coronapandemien har vist os, at de internationale forsyningskæder er sårbare. Og krigen i Ukraine har bragt fornyet fokus på, at vi skal kunne klare os selv i Europa. Fødevareforsyning er blevet et langt mere alvorligt tema end tidligere.
Så løsningen er ikke at fange færre fisk. Løsningen er at blive ved med at fiske bæredygtigt på bestandene efter kvoter sat på baggrund af de internationale forskeres vurderinger under ICES. Derfor skal fiskeriet udvikles til at være mere effektivt, men mindre bundpåvirkende. Det er derfor vi arbejder aktivt på at få afprøvet flydedøre og andre teknologiske løsninger. Der er stadig meget, som skal testes, og vi får brug for politisk opbakning til at få det udviklet og sat i drift.
Vi vil gerne omstille os. Men det skal også kunne ske, uden at vi kvæles i regningen fra omstillingen. Lige nu kan vi ikke se så meget som en liter vindmølleproduceret brændstof til vores skibe, så langt øjet rækker. Derimod kan vi se en CO2-afgift, der rammer os, når vi lige om lidt skåler for det nye år.
Vi har endnu ikke – her tre uger før regningerne begynder at tikke ind – fået at vide, hvordan de 350 mio. kr., der er afsat til at kompensere os i de første år, vil blive udbetalt. Som direkte kompensation, har vi foreslået.
Alt andet ville være urimeligt, eftersom der direkte står i aftalen om den grønne skattereform, at erhvervet ikke har reelle omstillingsmuligheder.
Men jeg er nødt til at sige, at de penge ikke rækker. Vi mener, at fiskeriet burde have sin egen løsning for CO2-afgiften, hvor den tilbageføres til erhvervet, indtil vi har reelle omstillingsmuligheder. Herefter kan midlerne udløses som tilskud til omstilling.
Derfor denne opfordring til partierne i Folketinget
Lad nu være med at kvæle fiskeriet i omstillingen. Drop symbolpolitikken og se på de faktiske forhold. Lad os samarbejde om at få dansk fiskeri ind i en fremtid, hvor vi får det bedste af alle verdener: Et grønt bæredygtigt fiskeri, der leverer sunde, klimavenlige fødevarer til Danmark og Europa. Et fiskeri, som høster på bæredygtige fiskebestande år efter år. Generation efter generation.
»Formanden har ordet« af Svend-Erik Andersen, formand for DFPO
