Skibe og melfabrikker har investeret store beløb i at kunne håndtere den drilske havgalt – det tegner ikke længere til at være en god investering.
Frem til fiskeriet efter havgalt i oktober blev lukket for danske fiskere, var der i 2010 fanget knap 40.000 tons. I 2011 må danskerne fange mindre end en ¼ af den mængde. De danske industrifartøjer, der har satset på at udvikle fiskeriet og opdyrket nye fiskerimuligheder er dermed blandt de store tabere i forbindelse med EU´s fiskeriaftale for 2011.
I takt med bl.a. blåhvilling fiskeriet de senere år er svundet ind, har det været nødvendigt at søge nye udfordringer. På trods af den lange tur til fangstpladserne vest for Irland, har danske fartøjer i stigende omfang set muligheder i havgalt fiskeriet. I 2008 fangede danskerne 3.118 tons . Mængden steg til 15.078 tons i 2009 og i 2010 nåede danskerne at fange 39.798 tons.
Men havgalt har vist sig vanskelig at håndtere, både ombord i skibene og efterfølgende under losning ved melfabrikkerne. Derfor har både skibe og aftagere måttet foretage betydelige nyinvesteringer i lossegrej. Men med de små kvoter, der fremadrettet er stillet i udsigt, er der ikke megen fornuft og forrentning i de investeringer.
Havgalt har hidtil været ukvoteret, men i 2011 har EU fastsat en kvote på blot 33.000 tons. Irland er spillets store vinder, idet de får råderet over ikke mindre end 67% af kvoten. Danmark får blot 23,94 procent og Storbritannien 3,7%. De resterende ca. 5% uddeles efter først til mølle princippet.
Dermed står det klart, at Danmark som udgangspunkt i 2011blot kan fiske 7.900 tons.
I efteråret 2010 blev fiskeriet i praksis stoppet med henvisning til EU`s tekniske regler, hvorefter den lille fisk kun må fiskes i 100 mm masker. EU Kommissionen arbejder p.t. på at ændre denne begrænsning, så det formentlig fra 2011 bliver muligt at fiske havgalt i småmaskede net.
