Scandic Pelagic har taget initiativ til et pilotprojekt med navnet »Vild med sild«. Målet er at udbrede kendskabet til det, forskerne gang på gang konstaterer: at sild er én af de nye »Super Foods«.
Sild og bæredygtighed
- Sild er en frisk lokal råvare og en af de mest bæredygtige danske kilder til protein.
- Et kilo sild udleder 0,7 kg CO2, hvor et kilo oksekød udleder 13,9 kg.
- MSC certifikatet vidner om, at silden er taget ud af en bæredygtig bestand med ansvar for såvel miljøet samt fiskerne.
Sild er for mange en spise, som udelukkende bliver spist ved højtider, og som allerhelst skal have hjælp til at glide ned med en snaps. Det image vil »Vild med sild« imidlertid gøre op med. »Vi vil sikre, at vi har nogle fremtidige forbrugere ved at udbrede viden om sildens sundhedsmæssige og bære dygtige kvaliteter,« siger Sales Director i Scandic Pelagic, Kenneth Axen.
Europæisk opbakning
Pilotprojektet sker i samarbejde med Danmarks Pelagiske ProducentOrganisation samt den pelagiske del af Danish Seafood Association, som ud over ScanTenaxdic Pelagic består af blandt andre Werner Larsson Fiskeeksport, Brdr. Schlie og færdigvare-producenterne Tenax, Hirtshals Seafood og Amanda Seafood.
Der bliver i øjeblikket ansøgt EU om midler til såvel en national kampagne samt en europæisk indsats, som er planlagt til at starte i Polen og Tyskland og som sker i samarbejde med brancheforeningerne for industri og fiskeriet i Sverige, Tyskland, Polen og Holland.
Se mere på hvor der er information om de sundhedsmæssige fordele ved sild såvel som inspiration til lækre retter med sild. Projektet er også at finde på Facebook og Instagram.