Public Service kanal vælger fordomsfuld tilgang til FN’s Verdensmål nr. 14

Public Service kanal vælger fordomsfuld tilgang til FN’s Verdensmål nr. 14

Danmarks Radio vælger på DR P1, at behandle FN’s Verdensmål nr. 14 med en noget ensidig tilgang og helt med fravær af de der har havet som deres største arbejdsplads og som opholder det meste af deres tid på havet, nemlig fiskerne og de maritime erhverv.

Istedet havde DR P1 programmet valgt den teknokratiske løsning og indgangsvinkel, med ekspertudsagn fra folk med deres helt egen unikke faglige viden, der havde udlægninger på problemet, set udefra og ind, uden selv direkte at have hænderne nede i problemet, som fiskerne omvendt har det til dagligt. En udsendelse der savnede det direkte vidnesbyrd om forholdene og hvor konkret det arter sig i havet.

Programmet er fra Danmarks Radios side sat i verden for, at sætte gang i en diskussion om, hvordan vi løser udfordringer med blandt andet mikroplast og overfiskeri.

Værten på DR P1 Jesper Borup havde inviteret Hanne Lykkegaard med en ph.d. i spildevandsprocesser og projektchef i vand og energiafdelingen i Sweco, samt Sune Scheller, fiskeriansvarlig i Greenpeace og som tidligere har arbejdet med at stoppe olieudvindingen i det arktiske område samt et engagement i hav- og fiskeri i Greenpeace og sidst Peter grønkjær, som er lektor i Marinebiologi ved Biologisk institut ved Aarhus Universitet. Personer, der under udsendelse på bedste vis fremkom med egne iagttagelser og synspunkter.

Mikroplastforureningen er størst med dæk-afriv
På spørgsmålet – Hvad er det vigtigste at tage fat på i dette FN’s Verdensmål nr. 14 ?

  • Her lagde ph.d. Hanne Lykkegård ud med plastikforureningen, hvor hun forklarede at dæk-afriv fra bilernes dæk i regnvandsudledningerne udgjorde hele 60 procent af mikroplastudledningen her. Overraskende stort og med endnu en øjenåbner, fik hun fortalt at nye el-biler, ikke som man skulle forventeligt ville være mere klimavenlige, snarre tværtimod, så ville de pga. større vægt og hurtigere acceleration slide endnu mere af dækkene og dermed øge mikroplast forureningen i havene til følge.

Usaglig argumentation omkring Overfiskeri og Trawl
Sune Scheller Greenpeace lagde nærmest som vanligt ud med en gammel traver og med den sædvanlige argumentation fra de rød/grønne miljøorganisationer’s side, »at trawl skader havbunden«.

  • Fiskerne fanger langt flere fisk end den videnskabelige anbefaling tilråder. Der overfiskes lød påstanden. Men kan det nu passe for danske fiskere. Fiskerne fanger netop fisken efter fastsatte regler og kvoter. I et fiskeri der af Marine Stewardship Counsil, for næsten 90 procents tilfælde er MSC Certificeret og derfor kun kan betegnes som bæredygtigt. Et værdimærke der netop har gjort det til en dyd, at certificerer bæredygtige fiskerier rundt om i verden og sørge for, med en fælles indsats at bevare vores have sunde og fulde af liv. Et sådant mærke har dansk fiskeri.
  • Måden hvormed vi fanger fisken, forklarede Sune Scheller Greenpeace, er at størstedelen bliver fanget med trawl, som Greenpeace-manden temmeligt forudindtaget kalder for, »temmelige voldsomme og bundslæbende redskaber« – bundtrawl, der ifølge Sceller skader havbundsnaturen og ifølge ham er altødelæggende. Men forholder det sig sådan – Nej, trawl deles op til pelagiske fisk og demersale fiskearter og sidstnævnte har ganske rigtigt bundkontakt, men ikke som vi kender det fra de hollandske bomtrawlere, der netop skraber dybt i bunden og ikke som de fleste demersale trawl løber hen over bunden med ruller og trawlskovle, der med slæbesko ikke påvirker bundforholdene væsentligt. Pelagiske trawl kommer overhovedet ikke i kontakt med havbunden.

Iltsvind og kvælstofudledninger
Biodiversitet er også under pres i havene, fortæller lektor Peter Grønkjær fra Biologisk Institut ved Aarhus Universitet i udsendelsen.

  • Når udledninger af næringsstoffer og kvælstofudledninger til de indre danske farvande stiger og stiger, med alge-opblomstring og iltsvind til følge, med døde områder, der påvirker fiskebestandene, har det også en negativ indvirkning. For fiskene kommer ikke umiddelbart tilbage til et område der har været ramt af iltsvind og der går derfor lang tid inden havbunden og det marine liv er genetableret. Lektoren mener at en dialog med landbruget, kunne være en farbar vej til løsning af fornyet artsdiversitet samt en større artsrigdom i havene omkring os.

Prisværdigt at Danmarks Radio tager emnet op, men de mangler i deres P1 – udsendelse omkring FN’s Verdensmål nr. 14, at tage fiskerne og de marine erhverv med på råd og dele deres viden omkring et erhverv, som de opholder sig i, lever og arbejder 24/7 – 365 dage om året.

Du kan høre eller genhøre programmet her på DR P1