De Nautiske publikationer er nu opdaterede til 2018 udgaven, og de kan hentes på Fiskeriets Arbejdsmiljøråds hjemmeside.
I Søfartsstyrelsens meddelelser E & F KAPITEL »X« SEJLADSENS BETRYGGELSE. Regel 27, som omhandler kravet til »Nautiske kort og nautiske publikationer«, skal være tilgængelige om bord.
Såsom:
- sejlhåndbøger
- fyrlister
- tidevandstabeller
Det er vigtigt at understrege, at det altid er skibsførerens ansvar, at de nautiske publikationer, der forefindes om bord, er relevante og tilstrækkelige til at kunne planlægge og udføre sejladsen under alle forhold og på betryggende vis.
Fartøjsføreren kan opfylde ovenstående ved at erhverve sig opdateringerne via vores hjemmeside www.f-a.dk under faneblad »Nautiske publikationer«, som dags dato er blevet opdateret med de seneste versioner.
Behovet for disse nautiske og sikkerhedsmæssige publikationer afhænger af fartsområde og fartøjets størrelse.