Antallet af blæksprutter øges dramatisk. Det beskriver en rapport netop offentliggjort i tidsskriftet Current Biology og værre endnu, ingen ved med sikkerhed helt hvorfor.
Det åbne spørgsmål, hvorfor øges antallet af disse havets mangearmede marine bløddyr, et fænomen som i antal svarer til den opblomstring man oplevede i verdenshavene af vandmænd, for en fem til seks år siden.
Uanset forklaringen er det både sikkert og vist, at havenes økologi har ændret sig dramatisk, understreges det i rapporten. En rapport som samtidig også vover det ene øje, med en påstand og mulig forklaring på situationen. Nemlig at øgningen af blæksprutter, kan ses i sammenhæng med at antallet af hvaler og større fisk mindskes og overfiskeriet er udbredt samt de helt åbenbare klimatiske ændringer, som foregår netop i disse år. Ændringer som sikkert også har en rolle at spille i det uforklarlige omkring blæksprutterne.
Et tidligere studie, omkring vandmænd, viser stort samme udvikling som blæksprutterne. Vandmænd der i stort antal pludseligt og helt uden forvarsel, bredte sig voldsomt og blev til et uoverskueligt og væsentligt problem. Her havde man overfiskeriet som hovedårsag, hvor manglen og fraværet af rovfisk og større fisk, som naturlige fjender for vandmændene, var blevet betydeligt færre de senere år. Når de naturlige fjender for vandmændene forsvinder, forrykkes balancen i havet og væksten af vandmænd virkede på det tidspunkt nærmest eksplosiv og helt ude af kontrol.
Det er helt de samme mekanismer der har forårsaget væksten af blæksprutterne i dag. Færre rovfisk og ingen større fisk samt klimatiske ændringer, har fået blæksprutterne og vandmændene til at afløse de mere almindelige arter. Tal fra en gruppe internationale forskere med Zoë Doubleday i spidsen, fra Universitet i Adelaide i Australien, har siden 1950`erne samlet data over fangster fra alle havområder på jorden.
Denne vidensbank, bekræfter at antallet af blæksprutter, både de ti-armede og de otte-armede, i nogle havområder er fordoblet i antal. Men noget der er kommet bag på forskerne, er det faktum, at alle typer blæksprutter, uanset hvilken kategori de hører hjemme i, er øget. Disse organismer varierer ellers meget indenfor de forskellige blækspruttearter. Men ligemeget hjælper det, for stigningen er generelt over hele linjen, uanset tilhørssted.
For god ordens skyld, skal det nævnes at især blæksprutter har en unik egenskab og evne til at tilpasse sig de forskellige miljøer under vand. De yngler i stort antal og er samtidig meget tilpasningsvante. De yngler hurtigt, har en kort livscyklus og lægger mange æg. Blæksprutten har derudover en meget veludviklet hjerne og et meget avanceret nervesystem.
Den korte livscyklus, er ikke det man oftes ser hos dyr med store hjerner og kompleks opførsel. Tværtimod, så oplever man i sådanne tilfælde, at netop formeringen foregår meget langsomt, hvilket giver en udsigt til et langt liv forude.
Dette er ikke tilfældet med blæksprutter. De lever normalt kun et enkelt eller to år, inden de falder døde om efter forplantningen. Deres forplantning minder mere om vandmændenes, som er helt uden hjernekapacitet.
Forskerne tror at øgningen i havtemperaturene har givet blækspruttene en fordel. Højere temperatur kan muligvis mindske den i forvejen meget korte livscyklus. Blæksprutterne er effektive rovdyr, som kan påvirke andre arter af fisk og skaldyr. Disse arter betaler helt sikkert prisen for den eksplosive øgning af alle arter af blæksprutter i samtlige verdenshave.
Op gennem historien har man registreret ca. 17.000 arter, som i dag er udøde. I Verdenshavene i dag, regner man med at der er ca. 800 forskellige typer blæksprutter tilbage.
