Ny fælles areal-analyse samarbejde mellem Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO), Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Tænketanken Hav (HAV) giver for første gang et samlet overblik over, hvor det er forbudt at fiske med bundslæbende redskaber i danske farvande.
Det er håbet, at analysen kan bruges til at beskytte flere havområder i de politiske forhandlinger om fremtidens fiskeri.
En ny fælles arealanalyse fra Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Naturfredningsforening og Tænketanken Hav viser, at der i dag i 4,6 % af Danmarks havareal er forbud mod at fiske med alle de fem typer af bundslæbende redskaber, der benyttes i dansk farvand – dvs. bundtrawl, bomtrawl, skraber, snurrevod og skotsk vod.
Med de tiltag Folketingets partier har besluttet i Havplanen og i Havstrategiens Indsatsprogram, vil det samlede forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber komme til at udgøre 12,7 % af Danmarks havareal. Naturbeskyttede havområder med forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber vil komme til at udgøre 11,5 %. Det betyder, at regeringen er på vej i den rigtige retning. Det understreger dog samtidig, at Danmark stadig er et godt stykke fra at realisere EU-målsætningen om, at mindst 30 % af havet skal være reelt beskyttet i 2030, inkl. et forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber.
På baggrund af analysen anbefaler de tre organisationer, at minimum 30 % af det danske havareal senest i 2030 skal være reelt beskyttet i et netværk af beskyttede havområder, som sikrer sammenhængende områder, hvor havnaturen har ro og fred, og hvor det er forbudt at fiske med alle typer af bundslæbende redskaber. Organisationerne opfordrer til, at udpegningen sker på et videnskabeligt grundlag, og med hensyntagen til de eksisterende såkaldte beskyttede områder og i dialog mellem regeringen, Folketinget, forskere, og andre relevante interessenter.
- Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, udtaler: »Analysen viser, at der er mange forskellige forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i Danmark. Det er godt, at denne analyse, nu kaster lys over dette. Det er også godt at få frem i lyset, at vi slet ikke fisker med bundslæbende redskaber alle de steder, hvor vi har tilladelse til det«.
- Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, udtaler: »Naturbeskyttede havområder er helt afgørende for at få livet tilbage i havet. Analysen viser, at der i dag kun er forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i 3,6 % af det danske havområde, som er udpeget, som såkaldt beskyttede områder. Det er simpelthen ikke godt nok. Selvfølgelig skal vi have store sammenhængende beskyttede områder uden fiskeri med bundslæbende redskaber, råstofindvinding, klapning osv.«
- Liselotte Hohwy Stokholm, adm. direktør i Tænketanken Hav, udtaler: »Analysen viser, at Danmark har taget de første vigtige skridt mod mere naturbeskyttelse på havet, men at vi samtidig er et godt stykke fra at leve op til de internationale forpligtelser. Der skal indføres endnu mere reel natur-beskyttelse, hvor vi mennesker ikke slider på havet. Det skal ske samtidig med, at fiskerierhvervet udvikler sig mere bæredygtigt og at der sikres gode rammevilkår for fremtidens fiskeri«.
- Arealanalysen viser, at 4,6% af Danmarks havareal er underlagt forbud mod fiskeri med de fem typer bundslæbende redskaber, der anvendes i dansk fiskeri i dag – dvs. bundtrawl, bomtrawl, skraber, snurrevod og skotsk vod.
- Der er truffet politisk beslutning om fiskeriregulering i flere områder, hvilket vil betyde, at det samlede forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber vil komme til at udgøre 12,7 % af Danmarks havareal. Det betyder, at 11,5 % af Danmarks havareal vil komme til at blive naturbeskyttet havområde med forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber. Da dette sker gennem en EU-proces, så tager det dog adskillige år inden de bundslæbende redskaber forbydes. Eventuelle forbud mod øvrige aktiviteter i naturbeskyttede havområder er ikke vurderet.
- I perioden fra 2017 til 2022 blev der af danske fiskere fisket med bundslæbende redskaber på 42 % af Danmarks havareal.
- I Danmark er der pr. 1. august 2024 udpeget 31,7 % af Danmarks havareal som naturbeskyttede havområder. Udpegningen er i de fleste tilfælde sket for at beskytte specifikke arter og/eller levesteder, og derfor er foranstaltningerne i områderne forskellige. I dag er 3,6 % af Danmarks havareal udpeget som naturbeskyttede havområder med forbud mod bundslæbende fiskeri.
- Hele rapporten kan læses på Tænketanken Havs hjemmeside: [taenketankenhav.dk/publikationer](https://www.taenketankenhav.dk/publikationer)
- Arealanalyse af forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber kan ses her
- Arealanalyse bundslæbende redskaber – Geografisk kortlægning af danske havarealer
Man skal være bevist om, at Tænketanken HAV, der er en relativ ny dansk tænketank, primært er sat i verden for at fokusere på emner relateret til havmiljøet og dets forvaltning. Deres mål er at skabe opmærksomhed omkring beskyttelsen af havets økosystemer og sikre en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Det sker at anbefalinger fra HAV står i kontrast til Fiskeriets interesser. – Samarbejdet mellem Tænketanken HAV, Danmarks Naturfrednings-forening (DN), og Danmarks Fiskeriforening (DFPO) omkring analysen af havarealer med forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber betegnes derfor af flere fiskere, som værende bemærkelsesværdigt, især fordi det bringer forskellige interesser sammen. – Men fiskeriet er under pres fra øgede krav om beskyttede områder, hvor bundslæbende redskaber forbydes. Derfor er fiskernes aktive deltagelse i analysen med til at sikre, at forbuddene bliver udformet på en måde, der tager hensyn til fiskernes økonomi og mulighed for at tilpasse sig de nye restriktioner. Samtidig giver det et præcist overblik over, hvor der reelt kan fiskes, men også afdække, at fiskeriet ikke nødvendigvis udnytter alle havområder, de har adgang til. Det kan give en stærkere position i forhandlingerne om fremtidige reguleringer. – Derfor er dette samarbejde omkring analysen et vigtigt skridt mod at skabe mere langsigtede løsninger, hvor alle parter – miljøforkæmpere og fiskere – arbejder sammen om at finde en bæredygtig balance mellem bevaring og udnyttelse af havets ressourcer. For fiskerne kan det være strategisk vigtigt at være en del af dialogen fremfor at stå udenfor, da det giver dem indflydelse på de beslutninger, der direkte påvirker fiskeriet.
