EU og Norge har i dag i Bergen indgået aftale om fiskeriet for 2018 for en række af de vigtige fiskerier i Nordsøen og Skagerrak.
»Det er tilfredsstillende, at EU og Norge har fået aftalen for 2018 på plads. Det skaber sikkerhed om vigtige fiskekvoter, og samtidig sikrer aftalen, at der også fra årsskiftet er den adgang til at fiske i norsk område i Nordsøen og Skagerrak, som er så vigtig for dansk fiskeri,« siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening PO.
Aftalen fastlægger hvor meget, erhvervsfiskerne må fange i 2018. Aftalen omfatter omkring halvdelen af dansk fiskeri og har stor betydning; ikke mindst for de fiskere, der hører til i de nord- og vestjyske fiskerihavne.
Fiskekvoter afspejler positiv bestandsudvikling
Fiskekvoterne fastlægges på baggrund af den biologiske rådgivning og afspejler den fortsatte positive bestandsudvikling, der har været i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i de senere år.
»Forhandlerne har fastsat nogle kvoter, som i flere tilfælde afspejler fiskernes hverdag: At der er flere og flere fisk i havet,« siger Svend-Erik Andersen.
Der er aftalt stigninger for flere af de vigtige bestande i aftalen, såsom torsk, sej, kuller, sild og hvilling i Nordsøen samt torsk og kuller i Skagerrak.
»Vi havde gerne set, at kvoteniveauerne havde været større for visse bestande som fx torsk i Nordsøen, så de i større omfang afspejler de faktiske fangstmuligheder. Men dansk fiskeri er en af de største aktører i Nordsøen og Skagerrak og har rigtigt mange interesser, og noget er vi da bestemt lykkedes med,« konstaterer Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening PO.
En del af kvotestigninger forbundet med indførelsen af landingspligt
EU indfører i disse år landingspligt for kvoterede arter; blandt andet kommer der landingspligt for torsk i de fleste fiskerier i 2018. Det har også indflydelse på kvoteniveauerne, idet der er et kvotetillæg for bestande, som omfattes af landingspligten.
»Selv om vi er langt fra de kvotestørrelser, fiskeriet blev stillet i udsigt ved EU’s beslutning om landingspligt, så er det tilfredsstillende, at EU og Norge fortsat er enige om, at der skal være et kvotetillæg for de arter, som landingspligten omfatter. Det kan være med til at vi undgår, at fiskeriets økonomi undergraves pga landingspligten,« siger Svend-Erik Andersen.
Tilfredsstillende udvikling i samarbejdet mellem EU og Norge
Aftaleforløbet afspejler, at der de senere år har været en positiv udvikling i samarbejdet mellem EU og Norge. »Det er tilfredsstillende, at samarbejdet mellem EU og Norge udvikler sig positivt – ikke mindst i lyset af det kommende Brexit. Der er mellem EU og Norge aftalt en række aktiviteter i 2018 og for dansk fiskeri er dette arbejde med til at understrege det konstruktive samarbejde mellem EU og Norge,« siger Svend-Erik Andersen.
Godkendes i ministerrådet
Aftalen skal nu godkendes af EU-landenes fiskeriministre. Det forventes at ske på ministerrådsmødet i Bruxelles den 11. R11;12. december 2017.
Aftalen mellem EU og Norge er den absolut vigtigste fiskeriaftale for dansk fiskeri, da danske fiskere har deres primære fiskeri i disse områder.
Aftalen regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel.
I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række ikke-fælles bestande i Nordsøen og farvande vest for de britiske øer, såsom blåhvilling, brisling, havtaske, lange, brosme, jomfruhummer, rejer, sperling samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk mørksej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.
