Lavere kvoter, salg af kvoter på auktion samt en større andel af kvoterne som udviklingskvoter. Disse tre faktorer har skabt bekymring hos de færøske rederier, som driver fiskeri i Barentshavet.
Det er ikke kun anbefalingen fra ICES om at reducere fiskeriet i Barentshavet med 13 procent, som har skabt uro hos de færøske rederier, som traditionelt har fisket i farvandet nord for Norge og den russiske Kola-halvø. Den nye færøske fiskeripolitik vil også skabe udfordringer. I forslaget hedder det, at 25 procent af de færøske kvoter i Barentshavet skal sælges på auktion, og at syv procent af kvoterne skal udlægges til udviklingskvoter. Rammer tre rederier Tre færøske rederier driver i dag fiskeri i Barentshavet – JFK i Klaksvík, Framherji i Fuglafjørður og Enniberg Tórshavn – og de risikerer, at kvoterne reduceres markant. JFK, hvis kvoter reduceres fra 13.000 til 7.700 tons, har fremført, at med så store reduktioner i kvoterne, så vil én af deres trawlere stoppe med fiskeriet i Barentshavet næste år. Fiskeriminister Høgni Hoydal kan dog ikke se nogen årsag til bekymring. I et svar til en skriftlig forespørgsel i det færøske lagting udtaler ministeren, at de endelige kvoter ikke er forhandlet på plads endnu, og at meget tyder på, at den samlede kvote bliver den samme som i 2017. Dette vil betyde, at den samlede færøske kvote i Barentshavet vil byttes således: JFK vil kunne fiske 10.400, Framherji 7.000 tons og Enniberg 5.200 tons. – Under alle omstændigheder vil trawlerne i Barentshavet have gode vilkår for deres fiskeri og et godt økonomisk resultat, skriver Høgni Hoydal
