For mere end tre år siden, satte fisker Claus Stenmann Hansen fra svaneke Havn, et stort spørgsmålstegn ved DTU togterne i Østersøen, hvor forskningsskibet Dana, havde undersøgt iltindholdet i havområdet og fundet det for lavt, og undersøgt torsken, som de havde fundet for mager, hvorfor man indstillede til en skrappere regulering af torsken i Østersøen.
Men årsagen skal findes et helt andet sted, ifølge den bornholmske fisker, og professor Kurt Buchmann fra Københavns Universitet, der samstemmende peger på en helt anden mulig årsag til torskens kummerlige tilstand.
Torske- og leverorm mere udbredt
FiskerForum skrev i begyndelsen af 2014 om fiskeskipperen fra Svaneke, der i årevis har haft et samarbejde med professor Kurt Buchmann, som har undersøgt de landede torsk for sæl- og leverorm. Buchmann var på det tidspunkt netop ved at afslutte sæl orme-projektet, på grundlag af de utallige prøver af torsk fra Bornholm, som Svaneke fiskeren har indleveret. Professoren fra Københavns Universitet Buchmann har de senere år fundet en væsentlig stigning af torsk inficeret med sæl-orm, noget som Buchmann ikke fandt i starten af sin forskning tilbage i 1980erne. Buchmann udtrykte efterfølgende også stor bekymring for sæl-bestandens udbredelse i Østersøen og specielt den medfølgende orm`s tilstedeværelse.
Fiskerskipper Claus Stenmann Hansen skrev dengang i starten af 2014, i et brev til forskerne, at han absolut ikke var enig i deres konklusioner. I brevet skrev han blandt andet, »jeg sætter stort spørgsmålstegn ved om det er ilt-problemer og mangel på føde, der er skyld i de magre torsk. Min egen konklusion er, at årsagen skal findes i sælernes øget bestand og at de med deres tilstedeværelse øger trykket på torsken, så den viger fra de naturlige fangstpladser, samtidig med at de smitter torsken med orm. Vi fiskere får stadigt færre og mindre fisk i trawlet og vi kan kun konstaterer, at omkring tolv mil rundt Christiansø, er det fuldstændig umuligt, at fange torsk og det kystnære fiskeri her, er da også fuldstændigt gået i stå. Jeg er også bekymret for, at torsken bliver skræmt væk fra de steder hvor sælerne kommer til. Det vil altså sige, at torsken i gydefeltet, bliver stresset af sælerne, og derfor mener jeg heller ikke det er særligt hensigtsmæssigt, at have en sælkoloni ved Christiansø, så tæt ved det helt uovertruffen bedste gydefelt for torsken, som vi har her i Østersøen. Sker der ikke snart en regulering af sæl-bestanden, er vi fiskere meget tæt på et kollaps,« sluttede Claus Stenmann Hansen sine advarende ord tilbage for et par år siden.
Situationen er ikke bedret siden. Kvoterne er bare blevet mindre og mindre og torsken er fortsat tynde og magre. Der findes simpelthen ikke større torsk i området end 3`er torsk. De store torsk er fuldstændigt forsvundet.
Sælerne yngler videre på livet løs og talen om regulering, har det som sinuskurven, det svinger meget op og ned. Først taler man lidt om det, så forstærkes diskusionerne og når de topper, sender man bolden over i, nye dyrere undersøgelser og man yder nye store milliontilskud til sæl-sikre redskaber m.m., som intet hjælper. Problemerne bliver bare større og større. Fiskerne synes stadigt mere rådvilde og overladt til sig selv, hvilket ikke bedre deres frustrerende oplevelser med de sultne og sygdomsspredende sæler.
Traumer og mistrøst deler hus med fiskerne, der nu også må se det sidste håb om økonomisk hjælp og kompensation forsvinde. Sidst med meldingen fra Miljø- og Fødevareministeren side, der blankt afviste at tale om økonomisk hjælp til de trængte fiskere, selvom dette erhverv fuldstændigt og uforskyldt er havnet i dette traumatiske og ulykkelige situation.
Desværre er problemerne ikke isoleret til den Østlige Østersø alene, men breder sig overalt, hvor sælerne befinder sig. Problemet findes nu også omkring Irland, hvor der findes en stor population af sæler, der i dette område har smittet ikke kun torsken, men nu også havtasken.
FiskerForum.dk
