SVM-Regeringen har travlt. På den ene side er den i fuld gang med at mobilisere til en mulig kommende krig. Det skal gå hurtigt. Beslutninger skal tages uden lange politiske processer, og økonomien skal omdirigeres til oprustning i en hidtil uset skala.
Samtidig – i et helt andet ministerium – føres der en politik, der effektivt lægger snubletråde ud for dansk fødevareproduktion. Den grønne trepart har med en stribe reguleringer og nye afgifter sendt dansk landbrug og fiskeri i knæ.
Det store paradoks er lysende klart: Vi skal ruste os til krig – men samtidig lader vi vores egen forsyningssikkerhed og fødevareproduktion sejle sin egen sø.
Statsminister Mette Frederiksen (S) taler om nødvendigheden af at træffe hurtige beslutninger, fordi situationen aldrig har været mere alvorlig. »Det kommer til at kræve hastighed. Og med hastighed følger der også en større risiko for fejl,« sagde hun i folketingssalen, da hun præsenterede regeringens accelerationsfond til Forsvaret.
50 milliarder kroner skal investeres med det samme – uden de sædvanlige bureaukratiske stopklodser.
Men hvor er den samme erkendelse af nødvendigheden af hurtige beslutninger, når det gælder landbruget og fiskeriet? Hvor er erkendelsen af, at vi i en geopolitisk ustabil verden bør sikre vores egen forsyning af fødevarer? Hvorfor er det, at kun én sektor – Forsvaret – kan undslippe bureaukratiets kvælertag, mens andre lukkes ned under vægten af grønne afgifter og reguleringer?
Mens Forsvaret får carte blanche til at bruge milliarder uden lange politiske beslutningsprocesser, må dansk landbrug og fiskeri slås med en virkelighed, hvor staten lægger sten på sten i vejen. Nye klimaskatter, grønne afgifter og overimplementering af EU-regler gør det sværere og sværere for danske producenter at overleve.
Konsekvensen? Lukning af bedrifter, stigende fødevarepriser og øget afhængighed af importerede varer. Netop det modsatte af, hvad vi burde gøre i en usikker verden.
Selvforsyning som National Sikkerhed
Hvis den nuværende krise har lært os noget, burde det være, at afhængighed af eksterne aktører gør os sårbare. Forsyningssikkerhed er ikke kun et spørgsmål om ammunition og kampfly – det handler også om mad på bordet.
Regeringen taler om at tage svære beslutninger. Men den vælger aktivt at svække dansk fødevare-produktion, samtidig med at den ruster op til krig. Hvad hjælper det at have tanks, hvis vi ikke kan brødføde vores egen befolkning?
Hvis vi virkelig sejler i »et uforudsigeligt farvand«, burde det være en topprioritet at sikre, at Danmark kan stå på egne ben – også når det gælder fødevarer. Men indtil videre ser det ud til, at logikken forsvinder, så snart samtalen skifter fra militær til landbrug og fiskeri.
Regeringen må tage en beslutning: Skal vi være et land, der sikrer vores egen robusthed på alle fronter – både forsvarsmæssigt og forsyningsmæssigt? Eller skal vi fortsætte det absurde spil, hvor vi opruster med den ene hånd og svækker vores egne fundamentale livsgrundlag med den anden?
Hvis hastighed er nødvendig i Forsvaret, burde den også være nødvendig i fødevarepolitikken. Hvis vi skal beskytte Danmark, må vi starte med at sikre vores egen overlevelse – ikke kun i krig, men også i fred.
FiskerForum.dk




















