Rejefiskeriet i Nordsøen skal reduceres med 40 procent, hvilket står klart efter forhandlingerne mellem EU og Norge. Fiskeriet er vigtigt for erhvervs-fiskerne fra Bohuslän i Sverige, men hvordan det kommer til at fungere er endnu uklart.
I en kommentar til SFPO (Sveriges Fiskeres Producent-organisation) siger erhvervsfisker Charles Olsson, »For mig er forhandlingerne og beslutningen uforståelig. Havet koger af fine rejer, flere end vi har set i mange år.«
Charles Olsson fra Grebbestad i det Nordvestlige hjørne af Sverige, har været erhvervs-fisker i årtier og sammenligner tilgængeligheden af rejer med for få år siden, hvor han hævder, at det er endnu flere rejer end tidligere. Men havforskerne i Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), og politikerne i Bruxelles er åbenbart af en helt anden opfattelse.
Efter langvarige forhandlinger er Norge og EU i sidste måned blevet enige om, hvor mange rejer svenske, norske og danske fiskere må tage fra Nordsøen og Skagerak, samt den norske kanal fra 1. juli i år og frem til udgangen af juni måned 2024.
Læs artiklen i FiskerForum.dk »Mindre rejekvote er dybt urimeligt ifølge Danmarks Fiskeriforening PO«
Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, havde anbefalet en endnu skarpere nedskæring i rejefiskeriet, med hele 47 procent. Men da kvoteperioden også blev ændret, fra et kalenderår til at gælde fra 1. juli i år til udgangen af juni måned næste år, må rejefiskerne i de tre lande tage de tons rejer med sig, som ikke blev fanget i første halvdel af i år – ind i den næste, som en
kompensationskvoteperiode. Det er noget, der reducerer opbremsningen i fiskeriet til omkring 40 procent.
»De kan siges at være positivt, for nedskæringerne bliver ikke helt så omfattende så. Men den reducerede kvote kommer alligevel til at være stærkt stressende for flere fiskere, og det er lige så sandsynligt, at forbrugerpriserne efterfølgende får en større stigning, vurderer Charles Olsson og forklarer videre, at både de danske og norske fiskere også stiller spørgsmålstegn ved kvotereduktionen for rejer.
På spørgsmålet om hvordan vil de nye kvoter vil påvirke prisen til forbrugerne, svarer Charles Olsson. »Af årsager, jeg ikke ved så meget om, er norske og danske fiskere i gang med at smide billige rejer ud over grænsen til os. Men man bør regne med mindst yderligere hundrede svenske kroner per kilo, når og hvis markedet fungerer. Man skal huske, at hvis der landes og omsættes færre rejer, så træder de normale markedsmekanismer igang, som udbud og efterspørgsel. Fiskerne skal fortsat fiske og leve. Så forbrugerne må regne med højere priser.
Forskerne i ICES mener, at gydebiomassen, altså den del af en fiskebestand, der er blevet kønsmoden og kan bidrage til bestandens overlevelse, er mindre end tidligere anslået, og at det kan true hele rejebestanden.
Dette mener flere svenske fiskere, vil være en katastrofe for erhvervet, for reje-fiskerne har for nogles vedkommende ikke flere ben at stå på.
Erhvervsfisker Simon Brorsson med båden LL 110 »Klingerö« i Fisketångens hamn, forklarer at han selv også har købt fiske-rettigheder til krebs for at vise, at han har tænkt sig at at fortsætte fiskeriet, også efter at rejekvoten er skåret ned. »Men«, som han siger, »det har kostet mange penge, og det føles ikke godt med så store udsving op og ned af fiskekvoterne, som der har været her på det seneste«.
Rejefisker Henrik Åkesson på rejetrawleren SD 475 »Nippon« i Strömstad fisker overvejende efter rejer i Kosterfjorden og han bekymrer sig også om fremtiden. »Forestil dig, at du er ansat og pludselig kun får halvdelen af din løn udbetalt. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan de har regnet sig frem denne kvote, som tilsiger at gydebiomassen er for lille. Jeg mener, denne aktieting altid har gået i cyklusser. Nu er det gået ned i et par år og det vender igen. Men man skal selvfølgelig ikke vende det blinde øje til, for fiskefartøjerne er blevet større og større og langt mere effektive end tidligere,« fortæller han til slut.
