Stort inflow fra Nordsøen til Østersøen, sparker liv i iltsvinds-områderne

Således kan det bedst beskrives når togtleder på Havforskningsskibet DANA, Aqua Marie Storr-Paulsen  fortæller om tilstandene i den Østlige Østersø, hvor sektions-lederen fra DTU Aqua beretter om de første positive tendenser for havmiljøet her i de sidste mange mange år.

Siden 2007 har Marie Storr-Paulsen været togtleder på den årlige DANA ekspedition i Østersøen. Her sidst, igen som togtleder, hvor erfaringen og resultaterne fra tidligere år, nu istedet for altid at være præget af negativitet og med den sædvanligt løftede pegefinger, nu er langt bedre, når DTUs sektionsleder overfor FiskerForum.dk omtaler den positive tendens hun netop har oplevet på sit ni dages togt i den Østlige Østersø.

Det handler om, at der er kommet et inflow af ilt-rigt vand fra Nordsøen og Skagerrak der betyder at nogle af de bundlevende fisk, som små torsk samt rødspætter og skrubber, nu er vendt tilbage til de områder, der de sidste mange år har været ilt-fattige og direkte uegnede som leve- og opholdsted for fiskene. Selvom havbundens endnu ikke har fundet sit leje igen, med bundlevende dyr, som den bornholmske »bænkeskrubber«, så er ilt-målingerne helt ned til 80 meter dybde, yderst positive, fortæller Marie Storr-Paulsen. Nogle af de positioner vi har fisket på de seneste år, har vi ikke set fisk på overhovedet. Der har været totalt ilt-fattigt og nærmest helt dødt. Derfor er det opmuntrende, nu at kunne fortælle, at det ikke kun er sild og brisling, oppe i vandsøjlen, der findes i disse områder, men at vi også har observeret bundlevende fisk som torsk, skubber og rødspætter. Det er glædeligt og skyldes de specielle forhold med vejr og vind i vinters, der har fået ilten tilbage i dele af den østlige Østersø og dermed givet mulighed for at dyrelivet kan vende tilbage.

Saltholdigheden i overfladevandet bliver lavere og lavere jo længere ind i Østersøen, vi kommer. I den vestlige og sydligste del er den 12-13 promille, og længst mod nord i Botniske Bugt er den faldet til knapt 3 promille. Dette fald skyldes, at der strømmer store mængder ferskvand fra Polen og Baltikum samt Sverige og Finland ud i Østersøen. Ferskvandet blander sig dog kun delvist med saltvandet og ligger derfor som et ca. 50 meter tykt lag oven på det noget mere salte bundvand. Overgangen mellem disse to vandmasser er skarp og kaldes saltholdigheds-springlaget (haloklinen). Fænomenet er udbredt over hele Østersøen.

Inlowet med det ilt-rige vand opstår ved, at det salte og iltrige vand fra Skagerrak og Nordsøen med års mellemrum og under længere tids vedvarende strøm fra nord og vest presses ind i Østersøen over de lavvandede tærskler. Områder som findes både i Øresund, Store Bælt og Femern Bælt. Dette vand er på grund af sin højere saltholdighed tungere end det mere ferske vand og lægger sig derfor i Østersøens dybere bassiner uden at blande sig med det lettere overfladevand. Denne tilførelse af det både salt- og ilt-holdige vand, kan give et boost til Østersøens liv under overfladen i op til et halvt år, forklarer Marie Storr-Paulsen til FiskerForum.dk. Men efter ca. et halvt år er vi tilbage til det samme ilt-fri områder som før inflowet og derfor er det stadig vigtigt at man kigger på udledninger af næringsstoffer til vandløb og havet.

Havforskningsskibet DANA fortsætter undersøgelserne
Selvom Marie Storr-Paulsen nu efter knapt nogle uger til søs, nu er landet igen, så fortsætter togtet med en ny afløsende togtleder. Så fortæller hun at man på nogle af de aftalte 57 måle-positioner også har haft enkelte slæb med TV3 trawlet på en halv time, flere steder øst for Öland og syd for Gotland. Selv i disse områder har man nu fanget fisk og målt ilt-holdigt vand ved bunden ved nogle stationer. Som tilfældet også var det på de stedet i Bornholms-dybet, hvor der helt ned til bunden, 80 meter nede, også blev fundet inflow-vand fra Nordsøen og Kattegat, med en noget større ilt-holdighed og salt-holdighed. Hvilket er meget positivt og opløftende at observere. Det triste er selvfølgelig, at det bundsediment man fik med op, fortsat lugtede fælt af både råd og svovlbrinter. Hvilket, desværre er et sikkert tegn på mange års mangel af ilt ved havbunden.

Fra intet liv til noget liv
Man kan ikke sige det vrimler med liv ved havbunden i det Østlige Østersø, men fra helt at være næsten dødt, til nu at have fisk, der er vendt tilbage til disse »døde havområder«, er alligevel en verden til forskel. Det glæder togtlederen fra DANA hav-ekspeditionen i Østlige Østersø, sig over og mener der er håb om mere liv og flere »rekrutter« i den ellers så udskældte Østersø.

Kilde: interview med Marie Storr-Paulsen DTU Aqua