Leder af redaktionen FiskerForum.dk
Debatten om et nationalt sprøjteforbud raser på Christiansborg, og den københavnske venstrefløj presser på for en nærmest total omvæltning af dansk landbrug. Men bag de dramatiske overskrifter gemmer sig et gigantisk paradoks: De politikere og miljø-NGO’er, der råber højest på vegne af miljøet, bor selv ovenpå landets mest forurenede grundvandsmagasiner – og forureningen skyldes alt andet end landmændene.
Det har været et fast bagtæppe i medierne og op til det seneste folketingsvalg: Skræmmekampagner (red. Enhedslisten)og dramatiske artikelserier (red. TjekDet) om det danske drikkevand (red. Berlingske), der angiveligt er i akut livsfare på grund af landbruget. Fortællingen har flyttet stemmer, og nu gøres der klar til en folketingsbeslutning om et totalt, nationalt sprøjteforbud i de sårbare zoner.
I kulissen af denne politiske kamp hører man oftere og oftere et skarpt modsvar fra landdistrikterne og landbrugets støtter: »Hovedstadens elitære elite råber på et nationalt sprøjteforbud.« Det er et udsagn, der i dagens Danmark bruges til at udstille det, man i provinsen ser som et monumentalt hykleri. (red. læs artiklen i effektivt Landbrug »Eksperter: Sprøjteforbud løser ikke problemet med drikkevandet«) eller (region..dks artikel »Flere kilder til pesticidforurening i grundvand og drikkevand«)
Storby-boblen mod provinsen
For hvem er denne »elitære elite«, der reelt sætter dagsordenen? I den aktuelle politiske virkelighed henvises der til det netværk af akademikere, journalister, meningsdannere og især venstreorienterede storbypolitikere fra partier som SF, Enhedslisten og Alternativet, der er valgt i hovedstaden.
Kritikken går på, at disse beslutningstagere lever i en lukket københavnsk storby-boble. Her køber man økologisk kaffe i caféerne og præsenterer et nationalt sprøjteforbud som den eneste moralske og rigtige løsning, mens man reelt syntes fuldstændig afskåret fra viden om, hvordan moderne fødevareproduktion, geologi og i det hele taget hverdagen i landdistrikterne fungerer.
Når virkeligheden og de faktiske, landsdækkende opgørelser over boringskontroller lander på bordet, rammer den københavnske moral dog som en bomerang. Det viser de officielle overvågningsdata fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) og vandsektorens brancheorganisation Danva.
Hovedstadens 100-procent-klub
Tallene viser sort på hvidt, hvor pesticidrester og kemikalier rent faktisk findes i grundvandet. Listen over de absolut mest ramte kommuner i Danmark er en ren rundtur i de københavnske brokvarterer og omegn.
I kommuner som København, Frederiksberg, Gentofte, Albertslund, Hvidovre, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Dragør er der fund af miljøfremmede stoffer i 100 procent af de aktive boringer. Samtlige rå-vandsboringer i hovedstadsområdet er med andre ord ramt.
Årsagen til hovedstadens massive grundvandsproblem skal ikke findes på de jyske marker, men i deres eget bagland. Det skyldes årtiers tæt bebyggelse, historisk industri, gamle renserier og massiv infrastruktur. Ovenikøbet mangler Østdanmark ofte de store, tykke og beskyttende lerlag i jorden, som naturen har udstyret store dele af Vestdanmark med. Fortidens urbane synder – fra industriel kemi til private haveejeres sprøjtemidler og PFAS – er sivet direkte ned i det ubeskyttede grundvand.
De skjulte presfaktorer: Landbruget skygger for virkeligheden
Nu er det ikke sådan, at fiskerierhvervet holder hånden over landbruget, selvom de to erhverv »deler tag« i den samme fødevarebranche. Men det ensidige og massive fokus på landbruget har i alt for lang tid fuldstændig overskygget de reelle problemer, som andre store presfaktorer påfører vores drikkevandsforsyning og det marine vandmiljø.
Mens politikerne stirrer sig blinde på landmandens sprøjte, tikker der en miljøbombe under os i form af de såkaldte generationsforureninger (gamle kemikaliedepoter), massive punktkilder fra industrivirksomheder samt medicinrester og mikroplast, der hver dag slipper igennem de kommunale rensningsanlæg. Hertil kommer de massive mængder af PFAS-stoffer (evighedskemikalier), der stammer fra brandskoler, imprægnering og forbrugsprodukter, som intet har med landbrugsdrift at gøre. Ved at reducere hele debatten til et spørgsmål om landbrugssprøjter, svigter politikerne den samlede indsats for vandmiljøet.
Det rene vand findes i provinsen
Vender man blikket mod de dele af landet, som venstrefløjen og storbyen ynder at udpege som miljøsyndere, er billedet et helt andet.
Blandt de mindst forurenede kommuner i landet finder man Læsø med 0 procent fund, efterfulgt af udprægede landbrugs- og provinskommuner som Billund (4 %), Lemvig (4 %), Fanø (10 %) og Odder (10 %). Her nyder man godt af store naturarealer, men også af jordens naturlige ler-skjold, der effektivt stopper overfladeforurening i at nå det dybe grundvand.
Det er den helt store ironi i den nuværende politiske virkelighed: De områder, der har det reneste grundvand, risikerer at få dikteret ødelæggende forbud, der kan lukke et centralt eksporterhverv, af politikere valgt i områder, hvor grundvandet for længst har tabt sin mødom til byens egen industri.
En forskruet debat uden nuancer
Det nationale sprøjteforbud lanceres som den ultimative redning af det danske drikkevand. Men det overser den afgørende nuancering, som eksperterne råber på: At der findes “fund” i en boring betyder ikke, at vandet i hanen er giftigt. Det betyder blot, at moderne laboratorier kan måle mikroskopiske stoffer i rå-vandet. Hvis grænseværdierne overskrides, lukkes, blandes eller renses vandet med kulfiltre, præcis som man i årtier har gjort i netop København.
Hvis folketingspolitikerne vil træffe beslutninger baseret på facts frem for følelser og forskruede artikelserier, bør de droppe de kollektive afstraffelser af landdistrikterne. Det handler om det gamle ordsprog: »Du skal feje for egen dør, før du fejer for andres.« Det er på tide, at venstrefløjen i København fjerner de ideologiske skyklapper, kigger ned i deres egne forurenede boringer og fejer for egen dør, før de ødelægger hverdagen for de mennesker i provinsen, der faktisk har formået at bevare det reneste grundvand.
Leder af redaktionen FiskerForum.dk
