Iltsvind, forsvundne fisk og store mængder af det berygtede »fedtemøg« plager i dag Mariager Fjord. Nu vil erhvervsdirektør Daniel Lux iværksætte en omfattende redningsplan frem mod 2040, som skal rense fjorden for tonsvis af bundslam og bringe det tabte liv tilbage. Projektet kan koste op mod 2,5 milliarder kroner.
Det skriver DR nyhederne blandt andet om. Èn mands (i have a dreamH» med en redningsplan for Mariager Fjord. Læs artiklen på DR nyhederne »[Skal være slut med fedtemøg](https://www.dr.dk/nyheder/indland/skal-vaere-slut-med-fedtemoeg-daniel-vil-redde-fjorden-med-flere-hundrede-millioner-kroner)«
Historien om Daniel Lux’ store visioner for at redde det lokale vandmiljø blev først dækket af DR Nyhederne i artiklen »Skal være slut med fedtemøg«.
Visionen for fjorden
Fiskene skal tilbage, og ålegræsset skal igen svaje frit i strømmen. Det er den klare vision fra Daniel Lux, direktør for erhvervsparken Hydrogen Valley og Cemtec Fonden, som har sat sig i spidsen for en ambitiøs redningsaktion af den hårdt miljøbelastede Mariager Fjord.
Fjorden lider i dag under store mængder af det såkaldte »fedtemøg« – en hurtigtvoksende blanding af dun-alger og vat-alger – som kvæler plantelivet og jager fiskene væk. Ifølge Daniel Lux betyder fjordens nuværende tilstand, at man ikke længere bekymringsfrit kan hoppe i bølgerne.
»Min drøm er at få Mariager Fjord tilbage i en god økologisk stand med rent vand, hvor vi kan bade, fange fisk og dykke,« fortæller Daniel Lux til DR nyhederne
Kunstig ilt og muslinger som filter
Redningsprojektet, der skal løbe helt frem til år 2040, fungerer som en form for akut nødhjælp til den trængte natur. Det skal køre sideløbende med den nationale grønne trepart, som på sigt skal mindske landbrugets udledning af næringsstoffer.
For at vende udviklingen i Mariager Fjord tager planen flere store redskaber i brug:
- Kunstig iltning: Fjordens vand skal tilføres ilt ad kunstig vej.
- Naturlig filtrering: Der skal dyrkes muslinger, som kan optage og fjerne overskydende næringsstoffer fra vandmiljøet.
- Udrensning af bunden: Omkring 100.000 tons næringsrigt bundslam skal pumpes væk fra fjordens bund.
Oprydning efter årtiers synder
At fjerne bundslammet handler om at fjerne en tikkende miljøbombe. Gennem årtier har næringsstoffer fra landbruget samt spildevand fra industri og rensningsanlæg lagt sig som et tykt, forurenet lag på bunden.
Bundslammet i en lukket og dyb fjord som Mariager Fjord fungerer i dag som et historisk arkiv over denne forurening, og det består primært af:
- Fosfor- og kvælstofdepoter: Når bunden rammes af iltsvind, sker der en kemisk reaktion, hvor bunden pludselig frigiver enorme mængder opsamlet fosfor direkte tilbage i vandet. Fjorden forurener i virkeligheden sig selv indefra, selv i år hvor landmændene holder igen.
- Miljøfremmede stoffer og tungmetaller: Slammet gemmer på rester af tungmetaller (f.eks. bly, kobber og zink) samt miljøgifte fra historisk industriudledning.
- Bakterier og råddenskab: Det organiske materiale nedbrydes af bakterier. Når der ikke er mere ilt, dannes den ekstremt giftige gas svovlbrinte, som slår alt bundliv og fisk ihjel – præcis som det skete under det historiske fjordkollaps i Mariager Fjord i 1997.
Når fjorden rammes af iltsvind, frigiver slammet altså store mængder fosfor, som starter en ond cirkel af nye algeudbrud og giftig svovlbrinte. Men at støvsuge fjordbunden gør det ikke alene. Projektet i Mariager Fjord skal tænkes sammen med de langsigtede politiske planer. Mens milliardprojektet skal fjerne fortidens synder fra bunden, skal aftalerne i Den Grønne Trepart – herunder plantning af skov tæt på fjorden – sikre, at der i fremtiden bliver lukket for nye udledninger.
Fortidens spildevand og fremtidens rensning
Hvor forureningen tidligere kom direkte fra byerne omkring fjorden, er situationen en anden i dag. Tidligere var der hele 11 mindre rensningsanlæg (blandt andet i Hobro, Hadsund, Mariager og Assens), som udledte deres rensede spildevand direkte i fjorden. Mellem 2013 og 2016 gennemførte Mariagerfjord Kommune dog en omfattende centralisering, hvor Himmerlands Renseanlæg (også kaldet Mariagerfjord Renseanlæg) blev bygget ude ved Vindblæs, og alle de 11 gamle anlæg blev nedlagt.
Spildevandet fra hele kommunen og i dag også store dele af Rebild og Vesthimmerland pumpes i stedet igennem over 100 kilometer rør ud til det nye centralanlæg. Det rensede spildevand ender overhovedet ikke i Mariager Fjord, men sendes ud gennem en lang udløbsledning og spredes 4 kilometer ude i Kattegat, hvor vandudskiftningen er langt kraftigere.
Når der alligevel diskuteres at indføre et såkaldt »fjerde rensetrin« – som fjerner medicinrester, miljøfremmede stoffer og mikroplast – handler det om at fremtidssikre centralanlægget ved Kattegat. Samtidig skal det afbøde de regnvandsbetingede overløb (kloakoverløb ved skybrud), der stadig kan ske i selve fjorden under ekstreme skybrud, hvor kloaksystemerne bliver overbelastede, og urenset spildevand blandet med regnvand kortvarigt må ledes ud via nødudløb.
En regning på op mod 2,5 milliarder kroner
Det omfattende arbejde med at redde fjorden bliver dog alt andet end billigt. Prisen afhænger i høj grad af, hvor forurenet det opsugede bundslam viser sig at være.
Hvis slammet kun er lettere forurenet, forventes projektet at koste omkring en halv milliard kroner. Viser det sig derimod at være kraftigt forurenet, kan den samlede regning ende på svimlende 2,5 milliarder kroner.
»At skaffe pengene er faktisk det store projekt. Vi prøver å søge fonde fra forskellige kilder,« forklarer Daniel Lux.
Borgmester: Fjorden samler os
Byrådet i Mariagerfjord Kommune er blevet præsenteret for de storstilede planer, og borgmester Jesper Skov Mikkelsen (V) er umiddelbart positiv over for initiativet.
»Vores fjord samler kommunen. Den bidrager til turisme og til, at borgerne har en god og aktiv hverdag. Så den fylder rigtig meget for os, og derfor er det jo også noget, som ligger os meget på sinde,« understreger borgmesteren.
Et kommunalt areal ved Mariager Saltcenter er allerede i spil til at huse et kommende udstillingshus, laboratorium og kontor for projektet. Borgmesteren understreger dog, at kommunen ikke har forpligtet sig til noget endnu, og at han nu afventer en officiel og konkret ansøgning fra Daniel Lux.
