H5F ”Libas”, der er et knapt 100 m. langt fiskefartøj lander i weekenden i Hanstholm.
Natten mellem fredag og lørdag anløber det norske fiskefartøj H5F ”Libas” Hanstholm. Skibet medbringer en last lodde på 760 tons, som er fanget i farvandet øst for Island.
”Libas” afsejlede ifølge AIS registreringerne fra Måløy i Norge d. 20. januar sidst på eftermiddagen og dermed bruger fartøjet blot lidt over 7 døgn på at sejle op til Island, fiske en last og returnere til dansk havn.
Lodden skal forarbejdes til fiske- mel og olie. Køberen er Hafimeal A/S, Hanstholm, og på fabrikken glæder råvarechef Ole Nørgaard sig hver gang det lykkedes at trække et fremmed fartøj til havnen; ”Især i en tid, hvor der i nærområdet meldes om dårligt fiskeri, er det kærkommen med en fremme leverance” pointerer Ole Nørgaard.
”Libas” kan laste væsentlig mere end hvad fartøjet medbringer på denne rejse. Ifølge det oplyste, har skibet p.t. ikke mere kvote af lodde i området.
FiskerForum.com