Sports- og erhvervsfiskere i fælles tiltag mod skarven

Flere fiskebestande er under pres fra de titusindvis af skarver, der lever og jager i Danmark. Det kalder på handling, mener både Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Fiskeriforening i en fælles pressemeddelelse.

Begge foreninger medgiver, at det kan virke overraskende, at en fugl kan give så store problemer for fiskebestandene herhjemme. Men ikke desto mindre er mange fiskebestande i saltvand og ferskvand under pres fra skarven, der siden 1980’erne har været fredet i hele Europa i henhold til EF’s direktiv om beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder.

Der er i perioder tale om titusindvis af supereffektive fiske-ædere, der for hver fugl fortærer, hvad der svarer til omkring et halvt kilo fisk om dagen.

I dag ligger skarvbestanden overalt i Europa på et historisk højt niveau, og det er allerede veldokumenteret, at skarvens føde-søgning i vandløbene er den afgørende faktor for flere af ferskvands-fiskearterne’s meget dårlige tilstand. Det gælder f.eks. snæbel, stalling, bækørred og havørred. Ligesom undersøgelser fra DTU Aqua har vist, at skarven reducerer antallet af den rød-listede laks med mere end 50 procent i Skjern Å.

Samtidig er bestande af saltvandsfisk som torsk, ålekvabbe, ål og skrubbe også under pres fra skarven, og disse arter er kraftigt faldende og det til trods for der fiskes mindre end nogensinde før, både erhvervsmæssigt og rekreativt.

DTU-beregninger linker skarvens prædation i Østersøen, sammen med den historisk lave torskebestand og det på trods af et totalt stop for målrettet torske-fiskeri i hele Østersøen.

For en anden art, ålen, viser den seneste undersøgelse, der hidtil er lavet om skarvens påvirkning, at fuglens fødesøgning i Ringkøbing Fjord medfører, at mere end 99 procent af ålene bliver ædt af skarven inden kønsmodning.

Alarmerende og derfor er der brug for handling
Situationen er nu så alvorlig, at Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Fiskeriforening i fællesskab råber vagt i gevær og kalder på øjeblikkelighandling.

I en kommentar til dette siger Torben Kaas, der er formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, der er hovedorganisation for danske lyst- og sportsfiskere, at man I den nuværende situation, hvor miljøforholdene i havet og de kystnære områder er så dårlige og elendige, at det har vist sig, at skarvens prædation nu for alvor kan presse sårbare fiske-bestande i både salt- og ferskvand. Det giver sig selv, siger sportsfiskerformanden, at det er helt afgørende at rette indsatsen mod at genskabe gode forhold i de indre farvande, men hvis vi ikke i denne proces også husker at fokusere på skarven, så risikerer vi, at alle de andre gode initiativer vil være skønne spildte kræfter og helt uden effekt. Vi får rent vand uden torsk, ålekvabber og fladfisk, ligesom ålens situation næppe vil blive meget bedre,

Formanden for Danmarks Fiskeriforening DFPO, Svend-Erik Andersen supplerer med, at ønsket er, at styrke og værne om fiske-bestandene. »Det er det, vi skal leve af i fremtiden, og det er grundlaget for al fiskeriet. Derfor er det helt afgørende og på høje tid, vi får bremset skarvens hærgen, inden det er for sent. For lige nu ødelægger skarven både vilkårene for fiskebestandene og fiskeriet,« siger formanden for DFPO, der er hovedorganisation for de danske erhvervs-fiskere.

Foreningerne peger på fire vigtige tiltag
Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Fiskeriforening peger helt konkret på fire tiltag, der skal sikre bedre vilkår for fiskebestandene:

• Først og fremmest er det helt afgørende, at mulighederne for regulering forbedres. I Østersøen og i Kattegat fisker vi ikke længere målrettet efter torsk af hensyn til bestanden. Alligevel går det den forkerte vej. Det skyldes blandt andet skarven. Det understreger, at der er behov for at regulere bestanden, så der kan findes en balance, der både giver plads til skarven, og til at fiske-bestandene kan vokse igen, siger Svend-Erik Andersen.
• For det andet er det vigtigt, at der arbejdes tvær-nationalt, da skarverne er mobile og bevæger sig på tværs af landegrænser året igennem, fortæller Danmarks Sportsfiskerforbunds formand. Danmark ligger lige midt i skarvens udbredelsesområde. Vi har derfor fugle på træk, overvintrende og stedfaste skarver hele året rundt. I sensommer og efteråret er der for eksempel mere end 300.000 til 400.000 skarver i Danmark, hvoraf cirka halvdelen kommer fra landene omkring Østersøen. Der er derfor behov for planlægning på tværs af grænserne. At det endnu ikke er sket, er reelt en fallit-erklæring, som fiskebestandene nu betaler en høj pris for, forklarer Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.
• For det tredje skal vi blive endnu klogere på skarv-problemets omfang. Derfor er det vigtigt, at der sideløbende med de andre tiltag også afsættes flere penge til at undersøge og dokumentere skarvens påvirkning på de marine fiskearter som torsk og ål. Selvom det efterhånden er veletableret, at skarven er med til at sætte fiskebestandene under pres, er der brug for mere viden om, hvordan skarven påvirker fiske-bestandene. Det giver os bedre mulighed for at finde en balance, hvor der både er plads til skarven og til sunde fiskebestande, og jeg tror også, det kan få problemet ind på lystavlen på Christiansborg, siger Svend-Erik Andersen.
• For det fjerde, så bør myndighederne tage et større ansvar. De to organisationer efterlyser, at myndighederne tager et større ansvar for forvaltning af skarv, modsat hvad der sker i dag, hvor hovedansvaret hviler på de frivillige. Vurderingen er, at fiskebestandene nu er så pressede, at myndighederne bør tage førertrøjen på. Hvis myndighederne ikke tager en større og aktiv del i forvaltningen af skarverne, er der en reel risiko for, at sårbare arter som torsk, ål og snæbel aldrig kommer på fode igen. Lettere adgang til reguleringstilladelser, organisering af jægere og bedre rådgivning og planlægning af reguleringen ville, sammen med de andre forslag, være til stor hjælp for de sårbare bestande, slutter Torben Kaas.

Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Fiskeriforening vil fremlægge deres fælles initiativer og bekymringer for den kommende fiskeriminister og miljøminister.