Den nye fiskeriaftale mellem Norge og EU, der skulle løse flere kvote- og forvaltningsspørgsmål efter Brexit, møder kritik fra norske fiskere, som ikke mener, at den er til Norges fordel.
Audun Maråk, der er direktør for fiskeriorganisationen Fiskebåt, er langt fra tilfreds med aftalen. Du kan læse artiklen her fra Fiskebat.no.
Ifølge Maråk har Norges udenrigsministre ofte svært ved at få en god aftale i hus, når de håndterer fiskeriforhandlinger. Han siger, at resultatet kunne have været endnu dårligere, men det eneste, der holdt det på rette spor, var indsatsen fra den norske fiskeriminister og Fiskeridepartementet.
Kompromiser og EU-trusler
- Aftalen betyder, at EU forpligter sig til at overholde de torskekvoter, som Norge har fastsat for EU-fartøjer i de norske farvande ved Svalbard og Smutthullet. Selvom regeringen hævder, at dette vil styrke beskyttelsen af torskebestanden i Barentshavet, er Maråk uenig.
- Han mener, at Norge bøjede sig for pres og trusler om handelsboykot fra EU’s side, og at det i praksis har givet EU lov til at fiske mere torsk, uden at acceptere Norges krav om bedre miljøhensyn.
- EU har også fået lov til at fiske andre arter som blåkveite uden nogen begrænsninger, og Norge må dække omkostningerne ved strenge miljøafgifter. Ifølge Maråk er det Norge og norske fiskere, der står som tabere i denne aftale.
Utilfredshed med regeringens forhandlinger:
- Maråk mener, at udenrigsministeren aldrig burde have accepteret en aftale med disse betingelser. Han frygter, at EU fremover vil forsøge at presse på for endnu flere indrømmelser i fiskerispørgsmål.
- Maråk påpeger, at Norge burde svare igen på EU’s pres og uacceptable krav, da landet også har muligheder for at modsvare ved at påvirke EUs energiforsyning. Han mener, at Norge skal sætte klare grænser for, hvordan EU opfører sig overfor Norge.
Maråk slutter med at påpege, at selvom EU nu anerkender en tidligere beslutning om rød fisk i Norskehavet, er dette kun et lille plaster på såret, og han kritiserer aftalen som en, der svækker Norges position og påvirker norske fiskere negativt.
Hvis man tager EU’s briller på og ser på formanden for fiskeriorganisationen Fiskebåt, Audun Maråks forslag om, at Norge skal bruge energipolitik som et våben i forhandlingerne, kunne EU svare tilbage på samme måde – og det kunne ramme Norge hårdt
Med EU’s hjemmemarked på 512 millioner indbyggere mod Norges beskedne befolkning på godt 5,5 millioner, har EU en betydelig magt i forholdet. Skulle EU vælge et modsvar til at lukke af for energien, så kunne EU tilgengæld udelukke Norge fra det store europæiske marked for norske produkter. Det ville få store og massive konsekvenserne for Norge, både økonomisk og politisk. Men det gør EU ikke.
Audun Maråks trusler om at bruge Norges energipolitik i forhandlingerne kan i sidste ende være mere skadelige for Norge selv end for EU. Norges økonomi er i høj grad afhængig af eksport til EU, og energisektoren – herunder olie og gas – er en af landets største indtægtskilder. Hvis EU skulle finde alternativer til norsk energi, kunne det blive et langt større problem for Norge end det potentielt ville være for EU. Europa er allerede i gang med at diversificere sine energikilder og reducere afhængigheden af enkelt-leverandører.
Desuden kan EU i forhandlingerne vælge at stå fast og kræve bæredygtige fiskeriprincipper, som de fleste lande i dag er enige om. Audun Maråks holdning kan derfor fremstå gammeldags og risikere at skade Norges omdømme som en bæredygtig fiskerination. EU kan fastholde en skarp kurs og gøre det klart, at Norges adgang til et stort europæisk marked også kræver, at landet bidrager til at opretholde miljøvenlige og retfærdige aftaler.
I sidste ende kan Maråks udtalelser ses som en risikabel strategi, der kan isolere Norge i stedet for at styrke deres position. Norge kan med fordel samarbejde konstruktivt med EU, i stedet for at true med sanktioner, der kan ramme landets økonomi hårdere end de får indflydelse i Bruxelles.