Et Norsk Havforskningsprojekt undersøger i øjeblikket effekten af støjen fra havvindmølle-parker, om den negativt påvirker larver og yngel i deres sårbare og tidlige livsstadie.
Fiskelarver kan svømme eller drive med havstrømmene langt væk fra gydestedet og hen til hvor de vokser op. De orienterer sig blandt undervejs efter lyd, lugt og elektromagnetisk signal, fortæller Det norske Havforskningsinstitut om undersøgelsen.
Bliver de forstyrret på denne farlige rejse, kan det påvirke, hvor de ender og dermed også chancerne for at overleve. Hvis de er uheldige, kan de risikere at finde et sted og et område, hvor der er mangel på føde, men også hvor der er mange rovfisk. En situation der kan gøre en kedelig ende på de små larver eller yngels videre liv, siger postdoc Alessandro Cresci ved Havforskningsinstituttet i Bergen.
Det norske Havforskningsinstitut (HI) er et af Europas største marine forskningsinstitutioner med ca. 1.100 ansatte.
Forskerne vil ›larme‹ i fjorden
Sammen med kollegaen Howard Browman på HI’s forskningsstation på Austevoll lidt syd for Bergen, leder Cresci undersøgelserne af, om lavfrekvent støj fra havvindmøller kan have en sådan effekt.
I foråret og sommeren 2021 tog forskerne 120 torskelarver og forskelligt høj-teknologisk udstyr med på feltforsøg i Bjørnafjorden.
Larverne blev sat i specialdesignede drivkamre, hvor de fik lov til at drive frit i deres naturlige miljø. Sensorer inde i kammeret registrerede undervejs hvorledes larverne opførte sig. Derefter satte forskerne særlige »højttalere« til, der genskabte lyden af den lavfrekvente støj fra havvindmøller i drift.
Forskernes mål var at se, om der var forskel på larvernes adfærd med og uden denne havvindmølle-støj.
Til dette forklarer Alessandro Cresci, »Der er to aspekter af adfærden, vi især kigger nærmere på:
- Det ene er, om larverne bliver tiltrukket af lyden, eller om de svømmer de væk fra den
- Det andet er, om støjen får dem til at ændre hastighed og acceleration
Svært at genskabe de realistiske forhold
Cresci og hans kollega har tidligere udført adskillige undersøgelser af fiskelarvernes adfærd under nøje kontrollerede laboratorieforhold. Men et sådant set-up med eksperimentelt design var ikke en mulighed for denne undersøgelse.
De lyd-projektorer, der blev brugt i forsøget, var istedet specialbestilt i Canada. Det krævede meget avanceret teknologisk udstyr at genskabe den konstante, lavfrekvente lyd fra
Der er udfordrende siger Cresci videre, »vi studerer effekten af lyde fra havvindmølleparker på fiskelarver, fordi det næsten er umuligt at genskabe så lavfrekvente lyde i et laboratoriemiljø. Lydbilledet ville aldrig matche det, man finder i den virkelige verden, understreger den norske havforsker og forklarer, at lydbølger i et tankforsøg, ville få lyden til at hoppe og springe tilbage mellem væggene og dermed ikke gengive det naturlige havmiljø.
Registrerede partikelbevægelser i forsøget
Udover lyd-projektoren og hydrofonen (red. en mikrofon til undervandsbrug), medbragte forskerne også en helt unik partikelrørs-sensor, der registrerede de små bevægelser, som lydbølger skaber i havet i tre dimensioner.
Partikelbevægelse er et separat aspekt af lyd, foruden lydtryk (som er det, der fanges af en mikrofon eller hydrofon), er partikelbevægelsen tværtimod retningsbestemt.
»Partikelomrøreren er den komponent af lyd, som fisken er mest til. Det er også det, der gør
Projektet er et led i en større satsning på afdelingen i mulige miljøeffekter af havvindkraft med det formål at understøtte vidensbaseret rådgivning til myndigheder og industri. Her er mange ubesvarede spørgsmål – ikke mindst når det kommer til effekter på fiskens sårbare tidlige livsstadier.
For eksempel er turbiner forbundet med undersøiske kabler, der skaber magnetiske og elektromagnetiske felter. Projektet vil også undersøge mulige effekter af sådanne kabler, om kablerne tiltrækker fiskelarver m.m.
Udviklingen af havvindindustrien er i fuld gang, i et stadigt stigende tempo. Derfor er der også et stort behov for svar på hav-møllernes påvirkning af de marine økosystemer.