Igen i år var det den store Skagens-trawler S 205 »Ceton«, der var med i samarbejdet om at bringe havforskere fra DTU Aqua på Nordsøen for at forske og studere makrellen.
Det skriver Danmarks Pelagiske Producentorganisation på deres hjemmeside. Det skete igen hvor »Ceton« deltog i det store makrel- og forskningsprojekt i Nordsøen. Kursen var sat og skibet lastet med videnskabeligt udstyr, samt stor entusiasme.
Formålet var, at undersøge makrellens udbredelse i og betydning for Nordsøens økosystem, samt at skabe en mere nuanceret forståelse for bestandsstørrelsen og makrellens rolle som rovfisk.
Det er i år, andet år at togtet gennemføres, og ligesom i 2018 blev togtet gennemført uden problemer, skriver DPPO videre.
Den knapt 70 meter lange Skagen-trawler S 205 »Ceton« stævnede ud fra Skagen Havn, i det årlige makrel- og forskningstogt i Nordsøen. Den normale besætning var i den anledning forøget med tre forskere fra DTU-Aqua; Kai Wieland (togtleder), Per Christensen og Søren Eskildsen. På de knapt to uger indsamlede de i fællesskab viden om makrel-bestanden, så da de kom tilbage i havn, var skibet ikke kun lastet med fisk, men også med ny viden, der kan få indflydelse på fremtidens fiskeri.
På DPPO’s hjemmeside siger chefbiolog Claus Sparrevohn blandt andet, »Togtet er vigtigt, fordi den viden, der er omkring makrel-bestandenes størrelse i Nordsøen og dens betydning som rovfisk på for eksempel tobis, er meget mangelfuld. Den viden er DPPO sammen med DTU Aqua, nu begyndt at indsamle systematisk. Dette togt havde ikke være muligt at gennemføre uden brug af forsøgskvote, et system som er kommet i stand i forbindelse med seneste fiskeripakke. Jeg vil vurdere, at en aktiv og strategisk brug af forsøgskvoten vil kunne forbedre forvaltningen af ganske mange bestande, ikke alene makrel,« forklarer chefbiolog Claus Sparrevohn.
Et pelagisk projekt med politisk perspektiv
Togtet er en fortsættelse af EHFF-projektet NordMak fra 2018, som blev søsat for at være med til at belyse mængden af makrel i Nordsøen. Det skete i samarbejde med IESSNS (International Ecosystem Summer Survey in the Nordic Seas) og det internationale Havundersøgelsesråd ICES, som er grundlag for biologernes årlige rapporteringer og anbefalinger til EU, der i sidste ende er med til at afgøre, hvor meget fiskerne må fange. Netop derfor er projektet også spændende fra en politisk vinkel – fordi resultaterne på sigt kan have indflydelse på kvotefordelings-spørgsmålet
