Sælbestanden stiger med rivende hast i danske havområder – det samme gør mængden af parasitter, der formerer sig i sælernes maver.
Det skriver Kurt Buchmann, professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet i en artikel på Videnskab.dk’s Forskerzonen.
Buchmann skriver videre, at danske fiskere mildt sagt er udfordrede af sultne sæler, der maltrakterer deres fangst og kun efterlader fiskehoveder i garnet og på langlinernes kroge.
En hastigt voksende sæl-population kan stjæle en stor del af fiskernes indtjening, og nu har en anden udfordring sneget sig ind i sælernes økosystem.
Sælerne, både grå-sæl og spættet sæl, er nemlig inficeret med parasitter, der kan ramme både fisk og mennesker.
Fisk, som vi ellers meget gerne vil nyde på spisebordet, er i stigende grad inficeret med larver af de parasitter, som sælen huser i sin mave.
Ormene parrer sig i de varme maver
De pågældende orme lyder de videnskabelige navne sælorm (Pseudoterranova) og leverorm (Contracaeum).
Det er en del af den naturlige livscyklus for begge orme-arter, at sælen har de kønsmodne orm (hanner og hunner) i maven. Ligeledes ved vi, at fiskene huser parasitternes larvestadier, så fisk og sæler hænger uhjælpeligt sammen, hvis livscyklus skal holdes i gang.
Ormene parrer sig i sælernes maver, hvorefter de æg-producerende hun-orme leverer parasit-æg til havmiljøet med sælens afføring.
Æggene klækkes i havet, og de meget små larver, der kommer ud af parasitægget, ædes derefter af små krebsdyr, som siden ender i fiskene, når fiskene skal have noget at spise.
Når sælen så efterfølgende æder fisk med parasitlarver, vil ormene udvikle sig til det voksne stadium og parre sig i mavens varme miljø – og derefter kan deres livscyklus begynde forfra.
Mange orm nu
I august 2022 afholdes verdenskongressen i parasitologi i København, hvilket du kan læse mere om i faktaboksen. Forskere vil ved kongressen fortælle om den seneste udvikling på området.
Man har fundet hundreder af orme i inficerede fisk, og det er en tilstand, de bestemt ikke har det godt med.
Muskelmassen skrumper nemlig ind og bliver af dårligere kvalitet – mindre protein, mere vand. Med andre ord får man langt mindre fiske-kød ud af en sådan fisk, når man sætter den på spisebordet.
Og sidst, men ikke mindst: Nu ser det også ud til, at ormene fra fisken kan ende i mennesker, som indtager de inficerede produkter.
Sælorm i næsen
Det første tilfælde i Danmark blev registreret under Corona-nedlukningen.
En ellers sund yngre mand, som i måneder havde haft symptomer fra næsehulen og havde modtaget behandling for overfølsomhed, viste sig pludseligt at være inficeret med en sælorm i næsen.
Symptomerne mindede meget om, hvad man ser hos allergiske mennesker, som får løbende næse og kløen fra samme.
Ormen i næsen kunne forklare hvorfor medicin mod høfeber ikke havde den ønskede effekt på patienten.
På verdenskongressen vil forskere fortælle alle detaljer om dette fund og arbejdet med at bestemme identiteten på ormen i mandens næse.
Rå fisk er måske synderen
I den forbindelse kunne det med DNA-metoder bekræftes, at næseormen var af helt samme oprindelse, som de orm, der findes i maven på Øresunds sæler og i kødet på torsk i samme havområde.
Den mest sandsynlige forklaring på infektionen hos den yngre mand er, at han har spist rå fisk med ormelarven i, men det kan ikke udelukkes, at larven kan være kommet ind ved en svømmetur i de friske bølger. Det vil fremtidige undersøgelser se nærmere på.
Der er ved verdenskongressen dedikeret flere sessioner til diskussion af de stigende problemer med sælparasitter i fiskeprodukterne, og måske giver det anledning til kreative løsningsforslag.
Undersøgelserne præsenteres på ICOPA XV, verdenskongressen i Bella Centret i august 2022, hvor mange af de erfarne parasitforskere inden for alle dyrearter er repræsenteret.
Kilde: Forskerzonen (Kurt Buchmann professor KU
FiskerForum.dk
