Som de bornholmske fiskere, der igennem en årrække er blevet fortrængt fra egne fiskeområder og henvist til fiskeri langt fra deres hjemhavn, frygter kystfiskerne omkring det fynske Øhav, at havne i samme situation. Torsken herfra har også fået sælorm / leverorm.
Det er fisker Frank Theodorsen, der fornyligt blev kåret som Årets Fisker 2019 ved Fiskeri-konferensen i Lemvig, der med kutteren SG 92 »Gi-Bri«, nu har konstateret at torsken fra området omkring Langeland, også er inficeret med sæl-orm / lever-orm.
Det skriver han på sin facebook-side og har vedhæftet et foto, som bekræfter at ormen er i torskens lever.
Vi frisker lige op, hvorledes orm fra en sæl kan ende i en torsk – bare for god ordens skyld. Professor Kurt Buchmann der har speciale i Paraxsitology and Aquatic Pathobiology fra Københavns Universitet har skrevet følgende om sæl-ormen og lever-ormen.
Smitten fra sælerne til torskene sker ved, at orme-æg (fra de voksne hun-orm i sælens mavesæk, som ofte er op til 9 cm lange) passerer ud i vandmiljøet med sælens afføring,
- æggene klækkes i havet ved at en lille mikroskopisk larve smutter ud af ægget.
- Små vandlopper og andre smådyr kan æde larven og bære den videre i økosystemet. Man kalder derfor vandlopperne for transportværter.
- Når små fisk (såsom brisling, sild, hundestejler eller tobis) æder den inficerede vandloppe, bliver disse små fisk også angrebet og tjener også som transportværter.
- Ormelarverne i vandloppen er langt mindre end 1 mm lang, mens ormen i brislingen vokser og bliver henved 6 mm i længden.
- I torsken kan ormene nå en længde på 2-3 cm. Når torsken ædes af en sæl fordøjes fisken, medens ormen vokser og udvikles til en voksen orm i sælens mave.
- Ormens voksne hanner og hunner parrer sig i sælens mave, hvorved hunnen bliver i stand til at producere æg.
Ringen er sluttet og det hele kan starte forfra – en spiral uden ende og denne spiral / cyklus spiller om muligt en endnu større rolle i torskens forsvinden fra Østersøen, end forskerne og biologerne tidligere har troet.
Læs hvor håbløst kystfiskeriet kan være når der er sæler i området