Rusland har nu besluttet at trække sig helt ud af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), en vigtig organisation, der arbejder med fiskeri og havforskning. Beslutningen kommer efter, at landets præsident, Vladimir Putin, har underskrevet en lov, der afslutter Ruslands medlemsskab i rådet.
I 2022 valgte ICES at suspendere Rusland midlertidigt som følge af krigen i Ukraine. Rusland har siden forsøgt at genindtræde, men har nu selv valgt at trække sig ud.
ICES er en organisation, der samler 20 kystlande, blandt andet Danmark, som arbejder med havforskning og fiskeriforvaltning i områder som Nordatlanten og Østersøen. Organisationen hjælper med at fastsætte fiskekvoter og rådgiver om bæredygtig fiskeri og beskyttelse af marine økosystemer.
ICES blev grundlagt med en international aftale i 1964 og har haft Rusland med siden da, først som Sovjetunionen og senere som den russiske efterfølgerstat.
Hvad betyder det reelt at Rusland udtræder?
Ruslands udtræden af ICES kan have store konsekvenser for internationalt fiskerisamarbejde og havmiljøbeskyttelse, især i Nordatlanten og Østersøen, hvor de internationale aftaler om bæredygtigt fiskeri afhænger af samarbejde og data fra alle kystlande.
Det betyder helt klart svagere data og forskning. Noget ICES baserer sine kvoter og rådgivning på omfattende netop data fra medlemslandene. Uden data fra Rusland vil der mangle vigtige oplysninger om fiskebestande og havmiljøet i store områder af Nordatlanten og Arktis. Det kan gøre ICES’ anbefalinger mindre præcise og dermed udfordre de bæredygtige fiskekvoter.
Rusland spiller en væsentlig rolle i reguleringen af fiskebestande i nordlige farvande, hvor både EU, Norge og Rusland har fiskeriinteresser. Uden ICES som fælles platform kan det blive langt mere komplekst at forhandle og kontrollere fiskekvoter, hvilket kan føre til overfiskeri, hvis parterne ikke opnår enighed om forvaltning og grænser.
Udtrædelsen er også en symbolsk markering i en tid, hvor Rusland står isoleret på flere fronter internationalt. Det kan styrke de eksisterende spændinger og svække tilliden mellem Rusland og andre lande på miljø- og fiskeriområdet.
Uden at være underlagt ICES’ bæredygtighedsmål kan Rusland vælge en fiskeripolitik, der primært er baseret på nationale interesser og kortsigtede mål. Dette kan udfordre den globale indsats for bæredygtigt fiskeri, især hvis andre lande forsøger at følge trop.
Ruslands udtræden gør det sværere for kyststaterne i området at sikre en langsigtet og bæredygtig forvaltning af fiskebestandene, og det kan føre til betydelige udfordringer for både miljøet og fiskeribranchen.
