Denne lille fortælling fra »virklighedens fiskeri« illustrerer et voksende problem i fiskeriet, hvor mange fiskere oplever unødvendige bureaukratiske stramninger, som forårsager økonomiske tab og frustration. FiskerForum.dk har bevidst, i denne lille fortælling, udeladt navne på fiskeren og kontrollørerne samt stednavne.
En fisker fra det nordjyske beskriver i denne fortælling, hvordan fiskerikontrollen tilbageholdt et parti små hummere på grund af mistanke om undermål, selvom værdien af de pågældende hummere var minimal.
Fiskeren skriver:
Onsdag formiddag blev jeg ringet op af fiskerikontrollen, der ville oplyse mig om at de havde tilbageholdt et parti små hummere pga mistanke om undermålere. 50 kg ialt. Det er altså 3’ere, eller dem fra 10,5 cm til 13 cm for dem der ikke ved hvad de små hummere er. De opnår typisk en pris på ca 15,00 kr på auktionen.
Fiskerikontrollens dygtige folk havde også vejet vores store hummere, dvs dem over 13 cm og her var der ingen problemer, vægten passede (tolerancen er 5 procent).
Alt dette var foregået om natten i en Nordjysk Havn, hvor vores fangst var blevet transporteret til efter losningen tirsdag aften. De skulle sælges på auktion kl 07.00 onsdag morgen.
Uden at informere mig om at de ønskede at kontrollere min fangst. De oplyste mig også om at de ville have partiet om-sorteret i løbet af onsdagen. Det var jeg ikke helt vild med, da værdien af de tilbageholdte hummere ikke var ret stor (ca 750,00 kr) hvis de var blevet solgt da de var friske, og betydeligt mindre, hvis man ventede til torsdag morgen, hvor kvaliteten ville være kraftigt forringet, da vi jo ikke dypper vores fangst i konserveringsmiddel når vi leverer dag-fanget fisk og hummere.
Så jeg foreslog manden fra kontrollen at de bare kasserede hele partiet på 50 kg, hvilket sparede os for at bruge 4 til 5 timer af en fridag på at køre til Nordjylland og sortere hummere som højst sandsynligt var værdiløse. Det sparede også kontrollen for ressourcer ved, at de ikke skulle køre til Nordjylland for at overvære om-sorteringen.
Jeg tilbød at kunne skrive dem af på min kvote som udsmid, kasseret eller noget helt tredje, bare vi ikke skulle bruge mere tid på det. Kvote har vi nok af, så ingen problem der. Det synes manden fra kontrollen var en god løsning, og oplyste mig samtidigt om at der alligevel heller ikke kunne blive en sag ud af det, da værdien var for lav (mener at når det drejer sig om værdier under 1000,00 kr er det ikke nok til en sag) men han skulle lige spørge sin chef om det først.
MEN chefen synes ikke om ideen – hummerne skulle sorteres om – det holdt han fast i.
Nå men så var det i mellemtiden blevet middag, og da jeg skulle ud af byen, og da min makker regnede med en fridag, beklagede jeg mig noget og det endte da også med at manden igen snakkede med sin chef om en nemmere løsning, men nej, han insisterede på at de skulle om-sorteres.
Nå, gode råd var dyre, men jeg ringede til fiskesorteringen i det Nordjyske, om de ville sortere dem om. Det kunne de sådan set godt, men havde egentlig nok at se til, så de ville helst være fri. Og de kunne da heller ikke forstå vi ikke bare kunne kassere eller give dem væk, især når de nemt kunne afskrives på kvoten.
Så de ringede også til kontrollen, men nej de skulle sorteres om. Og det blev de. 47 kg var ok, 3 kg var under målet. Under overværelse af kontrollen. De 47 kg blev solgt på auktionen torsdag morgen til 4,00 kr/kg Og de 3 kg blev kasseret af kontrollen. Og da fiskesorteringen skal have timeløn for at sortere endte det med et minus på 1.828,00 kr. For at frasortere undermålere for 12,00 kr. Og alle 50 kg blev afskrevet på kvoten. Hvis ikke det er spild af tid og penge så ved jeg ikke hvad det er. Jeg vil egentlig gå så vidt som at kalde det chikane fra »chefens« side da det jo var aldeles unødvendigt arbejde. Jeg ved godt hvem de 2 kontrolanter som tilbageholdt partiet er, jeg ved også hvem chefen er, og jeg kender navnet på den der ringede til mig, (som virkede til at være interesseret i at finde en nemmere løsning) og jeg har virkelig haft lyst til at skrive deres fornavne her i fortællingen, men har besindet mig og ladet være. I de gode »gamle dage« havde en opringning om at vi skulle blive grundigere til at sortere, kunne have gjort det, men de tider er ovre. »Flueknepperi« er vejen frem. Del gerne denne lille fortælling – måske når det frem til én der er lidt højere oppe i systemet, så dette ressourcespild kan stoppes.
»Skrankepaver«
Det er fristende at kalde dem for »skrankepaver« i denne situation. Udtrykket »skrankepaver« bruges ofte om embedsmænd eller myndighedspersoner, der følger reglerne rigidt uden at tage hensyn til praktiske løsninger eller de konsekvenser, deres handlinger har for dem, der berøres. I den beskrevne episode med fiskerikontrollen ser vi en bureaukratisk holdning, hvor en relativt lille forseelse med små hummere resulterer i unødvendigt spild af tid og penge, selvom en enklere og mere logisk løsning var tilgængelig.
Fiskeren foreslog selv en pragmatisk tilgang – at kassere partiet, som havde en minimal værdi – men denne blev afvist af chefen i fiskerikontrollen. Trods kontrolpersonalets åbenhed over for en løsning, blev der fastholdt en bureaukratisk stædighed, som ikke gav mening for nogen af parterne.
Denne rigiditet og mangel på fleksibilitet er karakteristisk for det, man i folkemunde kan betegne som »skrankepaveri,« hvor reglerne håndhæves uden omtanke for den praktiske virkelighed. Det skaber frustration hos fiskerne og forværrer forholdet mellem dem og myndighederne. Det burde kunne gøres bedre, og det kan ske gennem en mere pragmatisk tilgang til fiskerikontrol, så der tages hensyn til både effektiviteten af reglerne og fiskernes vilkår.
