Ved det olie- og gasproducerende Dan-felt i Nordsøen, her ca. 110 sømil vest for Esbjerg, har fiskeskipper Dennis Birnbaum på garnbåden RI 244 »Rikke Høy« hevet en usædvanlig fangst ombord.
En kæmpe grå-sæl har tilsyneladende forædt sig og glemt at trække vejret ind imellem og har dermed endt sine dage i garnet. Overraskende langt fra land og lidt bekymrende for den kæmpestore garnbåd »Rikke Høy«, der tidligere når sæl-problemet blev for stort, blot har kunnet trække længere ud for at sætte sine garn og har dermed efterladt de sultne og glubske sæler inde på lavere vand. Det er tilsyneladende slut nu, for ingen af besætningen ombord på »Rikke Høy« har tidligere oplevet sæler så langt fra land.
Den unge vestjyske skipper er da heller ikke i tvivl om hvad dette kommer til at betyde. Hans fiskeri bliver stadig mere og mere besværligt og turene bliver længere og længere. I en kommentar til sæl-problemet har han overfor Kystfiskernes forening FSK netop fortalt, at der er blevet færre torsk i den sydlige Nordsø, hvor der kommer stadigt flere og flere sæler.
Før fiskede »Rikke Høy« efter torsk i den sydlige Nordsø, men pga. sælerne er de nu nødt til at sejle, længere mod nord og længere fra land, for at fange torsken. Faktisk er de ofte helt ude ved borefelterne midt ude i Nordsøen, svarende til ca. 120 sømil fra land, for at sætte garn. Det koster både tid og ikke mindst penge.
Dennis fortæller videre, at han tror at sælerne søger længere til havs fordi der ikke længere er føde kystnært. Et problem som især de mindre både dagligt må slås med, sammen med sælerne. »Tidligere kunne vi bare rykke længere ud og væk, men det er næsten umuligt nu. Sælerne er jo alle vegne nu,« kommer det bedrøveligt fra Dennis, der nu også kæmper med sælerne helt ude ved borefelterne.
Han frygter tilstande som i Østersøen, hvor fiskeriet allerede er fuldstændigt ødelagt. Disse tilstande spår han, snart kommer til Nordsøen også, hvis ikke snart politikerne vågner op, og beslutter sig for en regulering der igen kan normalisere forholdet mellem fiskere, sæler og fisk. Som det ser ud nu er der ubalance, som skal rettes op snarest.
Han fortæller at man har været nødt til at ændre fiskeriet markant, hvilket har givet langt flere arbejdstimer for ham og besætningen. Vi sejler længere væk, skifter garn oftere og fjerner stadigt flere og flere afpillede fisk fra garnene. »Tidskrævende og økonomisk urentabelt, vi får jo ikke dækket disse udgifter nogen steder overhovedet,« kommer det mistrøstigt fra Dennis, som samtidig vurdere at de årlige tab af sælernes hærgen ved garnene, anslået løber op i tæt på en halv million kroner hvert år.
»Det kan jo heller ikke passe, at sælerne ligefrem skal lide druknedøden, fordi de er nødsaget til at gå i vores fiskeredskaber blot for at overleve,« påpeger Dennis videre, »Vi skal gerne nå hen til et niveau hvor sæler og fiskere kan leve side om side i al fordragelighed, fuldstændigt som vi gjorde før i tiden, inden sæl-bestanden pludseligt eksploderede.« Dennis har selv en teori om, at de meget varme vintre, hvor der overlever langt flere sæl-unger, har været en medvirkende årsag til at man nu oplever sælerne i det store antal som vi i dag ser.
