Togtleder Marie Storr-Paulsen fra Forskningsskibet Dana fortæller til TV2 Bornholm, at der både er godt og dårligt nyt fra Østersøen, hvor det danske forskningsskib nu er nået halvvejs på et 18 dage langt togt.
Togtet startede den 27. oktober 2014 og er en del af Baltic International Trawl Survey (BITS), som koordineres af Det internationale havundersøgelsesråd (ICES).
Der er ifølge DTU forskeren desværre fundet dræbergopler både vest og øst for Bornholm, ovenikøbet store gopler, som ser ud til at trives fint og desværre i et langt større antal end forventet. Torskens æg og føden som torskelarverne lever af, står øverst på dræbergoplens menu-kort og antallet vil derfor få en negativ indvirken på hvorledes torskebestanden fremover vil udvikle sig. Goplen har ellers været forsvundet siden 2011 fra Østersøområdet, men den ser nu desværre ud til at være tilbage igen for fuld styrke.
Gode og dårlige nyheder om torsken i Østersøen
Torsken har tidligere ynglet i de store dyb i Østersøen som Gdanskdybet og Gotlandsbassinet og på togtet har man nu fundet at torsken igen er begyndt at yngle i Gotlandsbassinet, hvor torsken ikke har ynglet siden engang i 1980`erne, hvilket lover godt for dette område.
Knapt så godt ser det ud for torskeynglen for 2014, som både i antal og størrelse, er færre og mindre end torsken tidligere har været, hvilket ikke lover godt for det kommende torske-fiskeri.
Sæl-ormen dræber de store torsk
Udover goplerne, der konkurrerer på torskens fortrukne fødevalg, ser det også ud til at fraværet af store torsk i Østersøen er direkte afledt af antallet af sæler og deres efterladenskaber, i form af torske- og leverorm. Professor Kurt Buchmann fra Københavns Universitet siger til FiskerForum, at netop disse orm svækker og afkræfter speicelt de store torsk, så de enten sygner hen eller bliver et let bytte for sælerne.
Sælerne er hovedproblemet for det følsomme økosystem i Østersøen. Som eksempel fortæller Kurt Buchmann videre, at man undersøgte en gråsæl fra området tæt på Bornholm, og her fandt man ikke mindre end 400 torske- og leverorm i mavesækken. Orm som på blot få måneder, som en møgspreder, spyr flere milliarder æg ud i havmiljøet fra sælen. Orm som efterfølgende bliver spist at tanglopper og lignende, for derefter at indgår i fødekæden, når større torsk spiser dem og dermed får æggene / paracitterne ind i kroppen. Torskeormen bevæger sig ud i kødet på torsken og leverormen, som begge kommer fra sælerne, bevæger sig ned i torskens lever. Herefter svækkes og udmattes torsken og den sygner fuldstændigt hen og bliver et let bytte for enten sygdom eller for sælerne.
Direkte sammenhæng mellem antallet af sæler og torsk.
Buchmann forklarer at der er en direkte sammenhæng mellem antallet af sæler og torsk, hvor ormene direkte går ind og svækker de store torsk og at netop det, er forklaringen på hvorfor der er så forholdsvis få store torsk tilbage i denne del af Østersøen omkring Bornholm. Sælerne her er steget voldsomt i antal de seneste år, noget som mange Østersø fiskere har råbt højt om i årevis, dog uden at vinde gehør for deres advarsler om sælernes glubende appetit og sæl-ormenes indhug på torskebestanden.
Resultat af Danas togt, der indsamler data om fiske- og skaldyrsbestandene i området, indgår i undersøgelser og udregninger om, hvor store kvoterne skal være for Østersøen for torsk, sild, brisling, skrubbe, tunge, ising, rødspætte, jomfruhummer, pighvarrer og slethvarrer.
