For godt et år siden udkom Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med forslag til handleplan for fremtidens bæredygtige fiskeri i Østersøen.
Det skete på bagkant af en Østersø i krise, som de i deres indledning af handleplanen, rummer ganske fint. De beskriver et havmiljø i Østersøen der er under pres:
- Dårlige miljøtilstand der direkte påvirker fiskeri-mulighederne
- Større og større områder rammes af iltsvind som følge af udledning af næringsstoffer fra landene omkring Østersøen
- Kystnære områder rammes af lokale spildevandsudledninger og aktiviteter, som påvirker havbunden
- Klimaforandringerne med stigende temperaturer
- Mere regn og deraf ændring i salinitet skaber også forandringer i levemulighederne og dermed ændringer i artsammensætningen
- Fiskebestandene i Østersøen er herudover påvirket af bl.a. fødemangel
- Prædation fra dyr højere i fødekæden som sæl og skarv.
Du kan læse hele rapporten her »Handlingsplan for fremtidens bæredygtige fiskeri i Østersøen«.
For at redde situationen i Østersøen, har man med anbefalinger fra ICES (Det internationale Havforskningsråd) og EU-Kommissionen grebet til både traditionelle virkemidler, men også ekstraordinære tiltag, som en strukturtilpasning af fiskeflåden og lidt mere traditionelt, med forbud og kvotereduktioner samt lukkedage.
Men nu angriber en anden fiskeriekspert den fastlåste måde af løse fiskeri-problemerne i Østersøen på. Cand.scient.anth (antropologi) Knud Fischer-Møller, har en alternativ plan i ærmet, hvor man tænker ud af boksen og istedet begynder at gribe Østersøens problemer fuldstændigt anderledes an. Istedet for kvotereduktioner og forbud samt lukkeperioder, så mener Knud Fischer-Møller, at fiskeriet efter sild og brisling skal øges og at man også effektivt skal sætte ind overfor sælerne.
For som han fortæller til Fiskeritidende.dk, så har ICES (Det Internationale Havforskningsråd) siden 1995 rådgivet om at begrænse torskefiskeriet, men det har ikke givet flere torsk. »Tværtimod er bestanden gået ned,« fortæller Knud Fischer-Møller,
»fiskeriet synes altså ikke at have en betydning for bestanden længere. Derfor er et det et helt andet sted, man skal sætte ind, hvis man vil have flere fisk og fiskere,« understreger Knud Fischer-Møller, som istedet har sin opmærksomhed og øjne rettet mod både brisling og sild samt sæler.
Ønsker du at blive lidt klogere på hvorledes tingene kan gøres anderledes – så læs Knud Fischer-Møller’s alternative Østersø-plan her.
Planen er enkelt – for alt for mange sild og brisling truer torsken på dens eksistens – for sild er glade for torskelarver og brisling er glade vandlopper og dafnier, som også torsken lever af.
Men fiskeri efter sild og brisling gør det ikke alene
Sælerne er mange og glubske i Østersøen, og de enten æder torsken eller inficerer den med leverorm. Skal torsken have en chance, så bør der altså sættes ind over for sælen også, fastslår Knud Fischer-Møller til slut.
