Det er projektleder og forsker Ludvig Ahm Krag fra DTU Aqua, der netop har afprøvet et nyt trawldesign, med mindre maskestørrelse i bunden, som viser de lovende resultater, med helt op til 40 procent øget fangst af jomfruhummer, også uden at bifangsten af torsk påvirkes.
Projektet er er finansieret af GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram) i samarbejde med DTU Aqua og Danmarks Fiskeriforening PO
Forhistorien er at danske fiskere i Nordsøen i 2013, kun udnyttede 14,5 procent af kvoten på jomfruhummer i Nordsøen, hvilket efterlader et uudnyttede potentiale på helt op til 80 millioner kroner. Dette vil det nye trawldesign rette op på.
Værdifuld hummerfangst undslipper
Det er lovgivningen der foreskriver større maskestørrelser i hummertrawlene, for at undgå bifangst af mindre torsk, der gerne skal sikre kommende års torskebestand, men som samtidig udfordre fiskerne, da en stor del af jomfruhummerne i dag undslipper gennem de større masker.
Det mener forskerne nu at have løst og de foreløbige resultater fra projektet viser da også, at der kan fanges op til 40 % flere jomfruhummere over mindstemålet, uden at bifangsten af for eksempel torsk og kulmule påvirkes, forudsat de trawl, som bruges i Nordsøen i dag udstyres med mindre netmasker i bunden. Samtidig opnås der indirekte et mere bæredygtigt fiskeri, da de traditionelle trawl, koster længere tid på havet, som øger forbruget af brændstof samt udledningen af CO2, ligesom dødeligheden blandt arter øges der ikke landes, og påvirkningen af havbunden.
Det nye trawl øger bifangsten af skærisinger og små jomfruhummere
På negativ siden, øger det nye trawl bifangsten af skærisinger og små jomfruhummer samt flere hvirvelløse dyr (søpindsvin). Men sammenholdt med den øget fangst og det faktum at fiskerne ikke skal bruge mere tid og mere brændstof eller flere trawltræk over havbunden, opvejes det negative, vurderer projektleder og forsker fra DTU Aqua Ludvig Ahm Krag, og fortsætter, ”Med den nye europæiske fiskeripolitik, der blandt andet indeholder et discardforbud, er fiskene nødt til at optimere deres fangstmetoder, så de fanger mest muligt af deres kvote med mindst mulig bifangst. Det kræver, at de får flere redskaber at vælge imellem, så de bedre kan tilpasse deres fiskeri efter de aktuelle forhold til havs. Her vil det nye trawlkoncept kunne blive et godt alternativ for de fiskere, der i perioder fisker mere direkte efter jomfruhummere. Det nye trawl giver desuden mindre CO2-udledning, mindre bundpåvirkning og mindre bifangst af fx torsk pr. kilo jomfruhummer end de nuværende trawl”.
Trawlkonceptet udsprang af et tidligere forskningsprojekt under DTU
Problematikken bestod i at trawl med 120 mm (Nordsøen) undslap 50 procent af jomfruhummerne over mindstemål og ved trawl med 90 mm masker (Skagerrak og Kattegat) forsvandt lidt under 20 procent. Disse tal havde DTU fundet ved tidligere forsøg, hvor man havde sat en stor opsamlingspose udenpå selve trawlets fangstpose, netop for at undersøge hvilke arter der slap igennem under fiskeri.
Læs hele artiklen fra DTU om det nye trawldesign, som kan gøre jomfumummerfiskeriet meget mere effektivt.
Det danske fiskeri efter jomfruhummer har en stor økonomisk værdi. I 2013 blev der landet jomfruhummere til en værdi af 187 mio. kr. fra Skagerrak, Kattegat og Nordsøen.
I Skagerrak repræsenterede fangsten af jomfruhummere næsten 80 % af værdien af alle landede fisk og skaldyr. I Kattegat var tallet ca. 26 %. I den nordlige Nordsø udgjorde jomfruhummerfiskeriet kun omkring 4 % af værdien af den samlede fangst.
