TG 773 Asbjørn Senior tager nu på fiskeri i EU farvand, efter makrel. Makrelfiskeriet ved Færøerne, som de har fisket med Slættaberg, er ebbet ud, så i den kommende tid vil den tidligere danske trawler, fiske makrel vest for Norge i stedet. De har en kvote på 4.500 tons, som de regner med at lande på Færøerne.
Makrel til Faroe Pelagic
VA 218 Atlantsfarið lander 320 tons makrel til Faroe Pelagic i Kollefjord. De har fisket ved Færøerne på denne tur og fiskeriet har været godt. Der er ingen meldinger om det er sild eller makrel der fiskes efter på næste tur.
Sildefiskeriet er kommet rigtigt godt i gang
Tummas T lander 1100 tons sild til Faroe Pelagic i Kollefjord. De har fisket nord for Færøerne tæt på den internationale grænse. Høgiklettur lander ligeledes i Kollefjord. De lander en last på 1100 tons sild, som de også har fisket nord for Færøerne. De har fisket sammen med Tummas T. Slættaberg er også gået over til sildefiskeriet nu, og de lander en last på 600 tons sild til Faroe Pelagic i Kollefjord.
Finnur Fríði lander 1300 tons sild til Varðin Pelagic på Tvøroyri. De har på denne tur fisket nord for Færøerne og fiskeriet har været godt. Efter losningen, tog de tilbage til fiskeriet efter sild sammen med Fagraberg. Tróndur í Gøtu lander en last på 1100 tons sild, ligeledes til Varðin Pelagic, de fik plads til at lande med det samme, da de ankom til Tvøroyri. De har også fisket nord under Færøerne. Jupiter lander også en last på 1100 tons god sild til Varðin Pelagic, silden er ca 370 gram store. Men de havde lige et stop i Fuglefjord inden, hvor de afleverede et trawl til reparation til Vònin.
Christian í Grótinum lander fuld last på 660 tons sildefilet i Ánunum. De har denne tur fisket nord for Færøerne og fiskeriet har været godt på denne tur. Normalt fisker de sammen med Norðborg, men på denne tur har skibene fisket hver for sig. Norðborg er kommet ind med 1300 sildefilet, som de ligeledes lander i i Ánunum. De har også ca. 200 tons fiskemel med ind. Sildefiskeriet er rigtigt godt lige nu, og Nordborg havde da også travlt med at komme tilbage til fiskeriet efter losningen.
Fagraberg lander en last på 1200 tons sild til Pelagos i Fuglefjord, de har på denne tur, også fisket nord Færøerne sammen med de andre skibe og efter losningen tog de på fiskeri sammen med Finnur Fríða fra Gøtu.
Kuller fanges i øjeblikket vest for Færøerne
Kutteren Mýlingur lander en last på 12,4 tons på Toftir, det meste som er i lasten er 6,5 tons kuller, som har en kilopris på 13,50 kr. Lasten er vurderet til 162,105,10 kr., som de har fisket i 5 dage vest for Færøerne på denne tur. Kutteren Volunteer lander en last på 10 tons på Eiði, det meste som er i lasten er 6 tons kuller som har en kilopris på 10,57 kr. Lasten er vurderet til 133,068,00 kr., som de også har fisket i 5 dage vest for Færøerne.
Torsken svinger lidt i prisen mellem 13 og 14 kroner pr. kilo
Lineskibet Jákup B lander en last på 29,9 tons til Kósina i Klaksvík, det meste som er i lasten er torsk, som har en kilopris på 14 kr. Lasten er vurderet til 422,958,00 kr., som de har fisket i 12 dage ved Island på denne tur og fiskeriet betegnes som godt. Kutteren Brandur lander en fangst på 2,4 tons, overvejende torsk, som er fisket på under et døgn nord for Færøerne. Torsken har en kilopris på 13 kr. og lasten er vurderet til 31,885,00 kr. Her er man også tilfredse med fiskeriet.
FiskerForum.com